21 dec. 2020
Østre Landsret
Dom i tændstiksagen
Landsretten har i dag afsagt dom i den såkaldte tændstiksag.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse, hvor tiltalte var blevet fundet skyldig i forsøg på terrorisme i forbindelse med manddrab og bombesprængning sammen med to medgerningsmænd.
Endvidere tiltrådte landsretten, at tiltalte skulle straffes med fængsel i 12 år og udvises af Danmark for bestandig.
Sagen har været behandlet af landsrettens 1. afdeling under sagsnr. S-1574-19.