Gå til sidens indhold

Østre Landsret

22 dec. 2021

Østre Landsret

Hjemvisning af straffesag om EU-svig og dokumentfalsk

Østre Landsret har den 22. december 2021 afsagt dom om hjemvisning i en straffesag, hvor et tidligere medlem af Europa-Parlamentet i byretten blev idømt betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk.

Der var tale om ankebehandling af Retten i Lyngbys dom af 13. august 2021.

I byretten blev tiltalte kendt skyldig i EU-svig og dokumentfalsk og idømt fængsel i 6 måneder, der blev gjort betinget af, at tiltalte ikke begår nyt strafbart forhold i en periode på 2 år.

I landsretten var der enighed mellem parterne om, at spørgsmålet om inhabilitet og eventuel hjemvisning skulle behandles på hovedforhandlingens første dag. Efter votering har landsretten fundet, at byrettens dom skal ophæves og sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.
Landsrettens dom er enstemmig.

Den afsagte dom indeholder følgende præmisser:

”Dommer A var retsformand i sagen mod tiltalte ved sagens behandling i Retten i Lyngby, hvor tiltalte blev idømt 6 måneders betinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1 og 2, og § 171, stk. 1, jf. § 172, stk. 1. Tiltalte har efter sagens behandling ved Retten i Lyngby rejst spørgsmål om dommerens habilitet som følge hans aktiviteter gennem årene på Facebook om Dansk Folkeparti og tiltalte.       

Efter retsplejelovens § 61 må ingen handle som dommer i en sag, når der i øvrigt – dvs. uden for de tilfælde, der er nævnt i lovens § 60 – foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Som anført i bl.a. Højesterets dom af 11. september 2015 (UfR 2016.149) har bestemmelsen i § 61 et dobbelt formål, nemlig dels at undgå reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller i omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos bl.a. de dommere, der skal medvirke i sagen. Det sidstnævnte indebærer, at en dommer er inhabil, hvis der på grund af dommerens tilknytning til sagen eller dens parter kan rejses tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. For at føre til inhabilitet skal tvivlen være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. Bestemmelsen i § 61 skal i øvrigt fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til rettergang for en upartisk domstol, og den hertil relaterede praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.

I almindelighed vil en dommers generelt holdte udtalelser om politik og samfundsforhold ikke i sig selv medføre inhabilitet. Udtalelser om tiltaltes person og navnlig om den omhandlede sag eller forhold, der vedrører denne, vil derimod efter en konkret vurdering kunne indebære, at dommeren er inhabil. I vurderingen kan både kommentarer og likes på sociale medier indgå. Ved vurderingen må der anlægges en helhedsvurdering af de pågældende kommentarer og likes.

 Landsretten finder, at dommerens ytringer og likes, der alle er fremsat på Facebook, overordnet kan opdeles i tre grupper. En gruppe, der vedrører politik og samfundsforhold, og som isoleret set ikke kan føre til inhabilitet, men som med begrænset vægt kan indgå i den samlede vurdering af spørgsmålet. En anden gruppe omhandler tiltaltes person og Dansk Folkeparti. Endvidere er der en gruppe, der kan siges at have en vis relation til MELD-sagen, og dermed i større eller mindre grad til straffesagen mod tiltalte. Flere af udtalelserne er tvetydige, men kan efterlade det indtryk, at A ikke har sympati for Dansk Folkeparti og tiltalte. Ytringerne og likes har involveret forskellige personer, herunder flere offentligt kendte debattører. Efter en samlet vurdering af dommerens likes og kommentarer, herunder navnlig nr. 11, 13 og 14, der vedrører MELD og dermed i en vis grad straffesagen mod tiltalte, samt de markante udsagn i nr. 4, 12, 16 og 19, der bl.a. vedrører tiltaltes person, finder landsretten, at der foreligger konkrete objektive omstændigheder, hvorefter der kan rejses en sådan tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, jf. retsplejelovens § 61, at han ikke måtte handle som dommer i sagen.

Herefter – og uanset at det ikke er påvist, at dommeren også rent faktisk har ladet sig påvirke af uvedkommende hensyn ved behandlingen af sagen – tager landsretten påstanden om ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til byretten til følge.

Sagens omkostninger for begge retter skal betales af statskassen.”

Sagen er i Østre Landsret behandlet af 4. afdeling under sagsnr. S-2369-21.