Regionskommune skal betale godtgørelse for krænkelse af EMRK artikel 3

Østre Landsret har ved enstemmig dom af 19. februar 2021 dømt Bornholms Regionskommune til at betale en godtgørelse på 300.000 kr. for krænkelse af EMRK artikel 3, fordi kommunen havde forsømt sin forpligtelse til at sikre et barn mod umenneskelig og nedværdigende behandling.

Sagen var anlagt af en kvinde, der voksede op med sin mor og 3 søskende på Bornholm. Familien flyttede til Bornholm fra København i foråret 2005, da kvinden var 12 år gammel. Forinden flytningen var hun blevet hjemgivet til moderen efter at have været anbragt uden for hjemmet i en årrække.

Landsretten fandt efter en samlet vurdering, at kvinden i perioden fra december 2005 til juni 2009, hvor hun blev anbragt på en institution, havde levet under forhold, som udgjorde umenneskelig og nedværdigende behandling i strid med EMRK artikel 3. Landsretten lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at familiens bolig i perioder var uden opvarmning og møblering, og at der herskede særdeles uhygiejniske forhold i boligen som følge af et betydeligt husdyrhold med dyreafføring på gulvene. Landsretten lagde endvidere vægt på, at kvinden i 13-årsalderen havde udviklet et misbrug af hash og alkohol, og at familien i perioder havde manglet mad, således at børnene var henvist til selv at skaffe mad ved at tigge eller stjæle.

Det følger af EMRK artikel 3, at en ansvarlig myndighed har pligt til at træffe positive foranstaltninger med henblik på at beskytte personer mod at blive udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Landsretten fandt henset til det betydelige antal underretninger og bekymringsskrivelser, som kommunen havde modtaget om familien, og til kommunens egne observationer i forbindelse med hjemmebesøg, at det måtte eller burde have stået kommunen klart, at kvinden i perioden fra december 2005 til juni 2009 havde levet under sådanne omstændigheder, at det udgjorde en umenneskelig eller nedværdigende behandling. Landsretten fandt endvidere, at sagsbehandlingen manglede fokus og opfølgning, og at de tiltag, som kommunen foretog, var for få og utilstrækkelige til at hindre, at kvinden fortsat levede under disse omstændigheder, idet de samme problemer med blandt andet uhygiejniske forhold, stofmisbrug og tiggeri om mad løbende gentog sig.

Landsretten fandt derfor, at kvinden havde været udsat for en krænkelse af EMRK artikel 3, idet Bornholms Regionskommune havde tilsidesat sin handlepligt, og at kommunen derved var pligtig at betale en godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på kvindens særlige sårbarhed og unge alder.

Landsretten fandt endelig, at kvindens krav på godtgørelse var omfattet af forældelseslovens § 3, stk. 5, og dermed ikke forældet.

Kommunen var blevet frifundet i byretten.

Dommen er den første dom, hvor en kommune er blevet dømt for krænkelse af EMRK artikel 3 ved ikke at have sikret et barn mod umenneskelig eller nedværdigende behandling i en situation, hvor der ikke forelå vold eller seksuelt misbrug.

Sagen har været behandlet af landsrettens 2. afdeling under sagsnummer BS-27474/2019-OLR.