Rugemor dømt for bedrageri

Ifølge tiltalen havde tiltalte fået de tre par til at udbetale sig i alt ca. 460.000 kr. til dækning af påståede udgifter i forbindelse med fertilitetsbehandlinger, selv om udgifterne var lavere, og hun savnede vilje til at agere rugemor. Tiltalte fødte på et tidspunkt tvillinger uden at oplyse nogen af de tre par herom. Det fremgik af sagen, at en af mændene var biologisk far til tvillingerne, og at tvillingerne boede hos tiltalte i deres tre første leveår. Tiltalen angik endvidere dokumentfalsk i forbindelse med bedragerierne samt forsikringsbedrageri for ca. 58.000 kr.

Ved såvel byrettens dom som landsrettens dom blev tiltalte fundet skyldig. For landsretten havde tiltalte yderligere gjort gældende, at aftalerne om, at hun skulle agere rugemor, var ugyldige efter bl.a. børnelovens § 31, hvorfor sagen skulle afvises fra domstolene, eller hun skulle frifindes for bedrageri. Landsretten tilsidesatte dette synspunkt med bemærkning om, at uanset om aftalerne måtte være ugyldige, havde det ikke betydning for det strafferetlige ansvar for bedrageri.

Landsretten forhøjede straffen idømt af byretten fra fængsel i 1 år og 9 måneder til fængsel i 2 år. Der var i landsretten dissens for at fastsætte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder. Der blev ved strafudmålingen i skærpende retning især lagt vægt på tiltaltes særdeles grove og systematiske udnyttelse af de tre pars tillid og den særlige sårbare situation, de befandt sig i.

Sagen har været behandlet under medvirken af domsmænd i landsrettens 25. afdeling under sagsnummer S-2341-20.