Dom i sager om regreskrav efter grønkortordningen

Sagerne drejer sig om, hvorvidt Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring kan rette regreskrav mod en dansk udlejningsvirksomhed i forbindelse med færdselsuheld i Tyskland og Spanien, hvor der blev forvoldt skader på personbiler af udenlandske lastbiler (trækkere), der kørte med udlejningsvirksomhedens dansk indregistrerede trailere.

Grønkortordningen har til formål at understøtte og forenkle den mellemstatslige motorkøretøjstrafik og reguleres i en aftale indgået mellem de deltagende landes grønkortbureauer. I Danmark varetages ordningen af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, hvis medlemmer består af forsikringsselskaber, der tegner ansvarsforsikringer for motordrevne køretøjer.

Spørgsmålet for landsretten var, om aftalen kunne danne grundlag for at rejse regreskrav mod udlejnings­virksomheden, eller om grønkortbureauerne havde anlagt en praksis, der berettigede Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring til at rejse et sådant krav.

Landsretten fandt, at aftalen ikke kunne binde udlejningsvirksomheden, der hverken var part i aftalen eller medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. Landsretten fandt endvidere, at det ikke var dokumenteret, at der forelå en praksis, der kunne danne grundlag for regreskravene. Landsretten frifandt derfor udlejningsvirksomheden i sagerne.

Landsrettens dom kan læses her.

Sagerne har været behandlet i landsrettens 21. afdeling under sagsnumrene BS-3242/2019-OLR og BS-3246/2019-OLR.