08 jul. 2022
Østre Landsret
Afslag på eksportgodtgørelse delvis tilsidesat
Østre Landsret har den 8. juli 2022 afsagt dom i en sag mellem et selskab, der bl.a. sælger brugte biler, og Skatteministeriet
Sagen drejede sig om, hvorvidt bilforhandleren var berettiget til eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b af i alt 98 brugte biler, som bilforhandleren som selvanmelder havde angivet til eksport på sin månedsangivelse for henholdsvis januar, februar og marts 2016. Parterne var enige om, at bilforhandleren ikke havde forsøgt at begå svig, og at andre heller ikke havde ansøgt om eksportgodtgørelse for nogen af bilerne.
For så vidt angår 28 af bilerne, hvor der ikke var fremlagt dokumentation for indregistrering i et andet land, fandt landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som skattemyndighederne havde foretaget, og frifandt derfor Skatteministeriet for denne del.
For så vidt angår de øvrige 70 biler, hvor der var fremlagt dokumentation for indregistrering i et andet land, fandt landsretten det i hvert fald fra indregistreringstidspunktet dokumenteret, at bilerne var udført af Danmark. Spørgsmålet var herefter, om det forhold, at bilforhandleren ikke på tidspunktet for lukning af månedsangivelsen for de omhandlede måneder havde dokumenteret, at bilerne var udført af Danmark, men først efterfølgende havde fremlagt sådan dokumentation, bevirkede, at selskabet havde mistet retten til at kræve eksportgodtgørelse for disse 70 biler.
Landsretten fandt, at en fortolkning af regelsættet som anført af Skatteministeriet, hvorefter retten til eksportgodtgørelse fortabtes, hvis dokumentation for udførsel først forelå efter tidspunktet for lukning af månedsangivelsen, måtte kræve sikker hjemmel.
Det fremgik hverken af ordlyden af registreringsafgiftslovens § 7 b eller § 7 c, bestemmelsernes forarbejder eller i forbindelse med indførelsen af selvanmelderordningen, at retten til at få refunderet afgift ved udførsel af en bil bortfaldt, hvis man ikke på tidspunktet for lukning af månedsangivelsen kunne dokumentere, at bilen var udført. Af forarbejderne fremgik derimod, at dokumentation for udførsel til andre EU-lande kunne foreligge i form af bl.a. bevis på indregistrering i det andet land. Sådan dokumentation måtte antages ofte først at foreligge efter tidspunktet for lukning af månedsafgivelsen.
Landsretten fandt derfor, at der ikke var sikker hjemmel til at afvise bilforhandlerens anmodning om eksportgodtgørelse for disse biler.
Landsretten bemærkede i forlængelse heraf, at hvis skattemyndighederne måtte vurdere, at en bil var udført af landet, men først på et senere tidspunkt end oplyst i forbindelse med ansøgningen, måtte myndighederne derfor vurdere, om den oplyste, afgiftspligtige værdi fortsat kunne lægges til grund, eller om værdien måtte fastsættes på ny som følge af yderligere værdiforringelse.
På denne baggrund hjemviste landsretten sagen til fornyet behandling hos skattemyndighederne for så vidt angår de 70 biler.
Sagen var henvist til behandling ved Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1.
Dommen vil blive tilgængelig i Domsdatabasen, men der kan forventes at være en vis ekspeditionstid, inden dette sker.
Sagerne har været behandlet af landsrettens 22. afdeling under sagsnummer BS-5153/2021.