Dom i ni prøvesager om pensionsvalg i FSP Pension i 2011

Østre Landsret har den 5. juli 2022 afsagt dom i første instans i ni prøvesager om, hvorvidt sagsøgernes beslutning i 2011 om at skifte fra deres hidtidige pensionsordning i FSP Pension, nu AP Pension, til en anden pensionsordning i FSP Pension var ugyldig og kunne tilsidesættes eller ændres.

Sagerne var udtaget som prøvesager ud af i alt 176 sager og drejede sig nærmere om, at sagsøgerne i forbindelse med deres ansættelse i en bank eller sparekasse havde fået oprettet en overenskomstbestemt pensionsordning i FSP Pension baseret på et såkaldt gennemsnitsrenteprodukt, som indeholdt en garanti for udbetaling af pension.

I forbindelse med FSP Pensions gennemførelse af et pensionsvalg i 2011 valgte sagsøgerne at skifte til det af bestyrelsen anbefalede markedsrenteprodukt, som ikke indeholdt en sådan garanti. Der var mellem parterne enighed om, at sagsøgerne fik oplysning om og var klar over, at de mistede garantien ved at skifte til markedsrenteproduktet, og at de overtog investeringsrisikoen.

Sagerne drejede sig i første række om, hvorvidt sagsøgernes omvalg var ugyldigt og kunne tilsidesættes eller ændres i medfør af enten aftalelovens § 33 eller § 36 eller som følge af urigtige eller bristende forudsætninger.

Sagsøgerne havde til støtte herfor overordnet gjort gældende, at de i forbindelse med omvalget ikke blev oplyst om, at de overtog risikoen for levetidsforudsætningerne, at FSP Pensions levetidsforudsætninger allerede på tidspunktet for pensionsvalget var utilstrækkelige, hvilket FSP Pension var bekendt med, og at dette medførte, at deres pensionsydelser ad flere omgange blev nedsat, første gang i januar 2014 med virkning fra april 2014.

Endvidere drejede sagerne sig om, hvorledes sagsøgerne skulle stilles økonomisk i tilfælde af, at omvalget tilsidesættes eller ændres.

Landsretten fandt, at det måtte anses for urimeligt, jf. aftalelovens § 36 og § 38 c, stk. 1, 1. pkt., at sagsøgerne skulle bære risikoen for levetidsforudsætningerne, men at der imidlertid ikke var grundlag for helt at tilsidesætte aftalerne om omvalg til markedsrenteproduktet som urimelige eller i strid med redelig handlemåde.

Landsretten fandt herefter, at der skulle ske delvis tilsidesættelse i form af en ændring, der som udgangspunkt indebar, at sagsøgerne økonomisk blev stillet som om, de ikke havde overtaget risikoen for ændrede levetidsforudsætninger og på denne måde kompenseret for de lavere ydelser, de måtte have fået på grund af de ændrede levetidsforudsætninger.

På baggrund af en skønserklæring blev seks af de ni sagsøgere tilkendt et kompensationsbeløb, der vedrørte perioden frem til den 31. december 2020. Landsretten tog ikke herved stilling til, om der på et senere tidspunkt kan rejses et krav om betaling af et faktisk indtrådt tab vedrørende perioden efter den 31. december 2020.

Sagsøgernes krav kunne ikke anses for bortfaldet ved passivitet eller forældelse.

Landsrettens præmisser kan i anonymiseret form læses her.

Dommen vil blive tilgængelig i Domsdatabasen, men der kan forventes at være en vis ekspeditionstid inden dette sker.

Sagerne har været behandlet i landsrettens 4. afdeling under sagsnumrene BS-57519/2019-OLR, sag BS-57529/2019-OLR, sag BS-57554/2019-OLR, sag BS-57555/2019-OLR, sag BS-57571/2019-OLR, sag BS-57592/2019-OLR, sag BS-57651/2019-OLR, sag BS-57654/2019-OLR og sag BS-57685/2019-OLR.