Skatteyder fik delvist medhold i sag mod Skatteministeriet

Dom afsagt: 27. januar 2023

Sagen angik spørgsmålet, om skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 2016 med et beløb på 2.720,13 kr., der angik inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002 samt tilsigelsesgebyr og retsafgift i forbindelse med en udlægsforretning (modregningsspørgsmålet). Desuden havde skatteyderen rejst et tilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet på 35.998,74 kr. vedrørende inddrivelsesrenter af restskat for indkomstårene 2001 og 2002, som han havde betalt i 2015 (tilbagebetalingsspørgsmålet).

Skatteyderens hovedsynspunkt i relation til de omtvistede inddrivelsesrenter var, at renterne var tilskrevet og inddrevet med urette, fordi restskattekravene ikke var gyldigt overdraget til restanceinddrivelsesmyndigheden, idet han ikke i overensstemmelse med den dagældende gældsinddrivelseslov § 2, stk. 4, var blevet underrettet om den endelige overdragelse i 2013, ligesom han i øvrigt ikke på et tidligere tidspunkt var blevet underrettet om, at der ville ske en overdragelse. Skatteyderen havde ikke bestridt, at de almindelige modregningsbetingelser var opfyldt.

Efter en konkret bevisvurdering fandt landsretten, at skatteyderen i marts 2004, hvilket i øvrigt var forud for ikrafttrædelsen af gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 4, blev underrettet om bl.a., at restancen (restskatten), herunder senere rater, der ikke blev betalt rettidigt, uden yderligere varsel ville blive overdraget til inddrivelse. Desuden fandt landsretten at det i den foreliggende situation ikke var påkrævet, at skatteyderen i medfør af den dagældende gældsinddrivelseslov § 2, stk. 4, blev særskilt underrettet om den endelige overdragelse i 2013 til restanceinddrivelsesmyndigheden.

På denne baggrund fandt landsretten, at de omtvistede inddrivelsesrenter på i alt 248,88 kr. var pålagt med rette, og at skattemyndighederne derfor for så vidt angik disse inddrivelsesrenter havde været berettiget til at foretage modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 2016.

Den foretagne modregning for tilsigelsesgebyr og retsafgift samt renter heraf havde baggrund i et af pantefogeden foretaget udlæg, der efterfølgende var blevet ophævet af Københavns Byrets fogedret, fordi pantefogeden havde tilsidesat skatteyderens anvisningsret efter retsplejelovens § 517, stk. 1.

Landsretten fandt, at fogedrettens ophævelse af udlægget medførte, at udlægget var endeligt bortfaldet, hvorfor skattemyndighederne ikke havde været berettiget til at kræve retsafgiften betalt af skatteyderen. Desuden måtte tilsigelsesgebyret karakteriseres som en omkostning ved udlægsforretningen, der heller ikke kunne kræves betalt af skatteyderen.

Skattemyndighedernes modregning i skatteyderens overskydende skat for indkomståret 2016 med retsafgift på 1.900 kr. og inddrivelsesrenter heraf på 46,09 kr. samt tilsigelsesgebyr på 450 kr. og inddrivelsesrenter heraf på 75,16 kr., i alt 2.471,25 kr., var således uberettiget.

Endelig fandt landsretten, at spørgsmålet om skatteyderens krav på tilbagebetaling af et beløb på 35.998,74 kr. skulle afvises, fordi spørgsmålet ikke materielt havde været prøvet af skattemyndighederne, og fordi betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, for at tillade dette nye spørgsmål inddraget under retssagen ikke var opfyldt.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder og forløb, fandt landsretten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Sagen er behandlet som 1. instanssag under sagsnummeret BS-45309/2019 af landsrettens 2. afdeling.