Dom i sag om afsoningsvilkår efter juridisk kønsskifte

Sagen vedrører spørgsmålene om, hvorvidt en forvaringsdømt indsat, der biologisk er mand, men i 2015 fik meddelt juridisk kønsskifte til kvinde, fortsat kan placeres på en afdeling for mænd, nøgenvisiteres af mænd og afgive urinprøve under opsyn af mandligt fængselspersonale.

Landsretten har ved dommen lagt til grund, at ordet ”køn” i straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 6, om, at undersøgelse af en indsat, der indebærer afklædning, kun må foretages og overværes af personer af samme køn, som udgangspunkt må forstås som det biologiske køn, og at det juridiske kønsskifte ikke i sig selv fører til, at den indsatte – i relation til straffuldbyrdelsesloven - skal betragtes som kvinde og ikke som mand.

Videre bemærkede landsretten, at det må bero på en konkret og aktuel vurdering, om placering af den indsatte på en afdeling for mænd er i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til privatliv.

Landsretten fandt i forlængelse heraf, at placering i en afdeling for mænd ikke udgør en krænkelse af den forvaringsdømtes rettigheder efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet afdelingsplaceringen ikke skyldes en manglende retlig anerkendelse af den juridiske kønsidentitet, men beror på en sikkerhedsmæssig afvejning inden for rammerne af Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2, herunder beskyttelse af andres rettigheder og friheder.

Endvidere fandt landsretten, at de foretagne nøgenvisitationer og urinprøveaflæggelser, der har hjemmel i straffuldbyrdelsesloven, ikke – heller ikke på grund af deres antal eller karakter – udgjorde umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Landsretten stadfæstede dermed Københavns Byrets dom af 22. februar 2022.

Landsrettens præmisser kan læses i deres helhed her.

Sagen har været behandlet i Østre Landsrets 17. afdeling under j.nr. BS-9354/2022-OLR.