Eksil-iranere skyldige i spionage og fremme af terror mv.

Dom afsagt: 9. januar 2024

Herudover blev de tiltalte kendt skyldige i fremme af terror efter ”den milde” terrorbestemmelse i forbindelse med terrorhandlinger i Iran samt i at billige et terrorangreb, der fandt sted i Ahwaz den 22. september 2018.

Landsrettens skyldkendelse var for så vidt angår spørgsmålene om spionage og fremme af terror en stadfæstelse af byrettens skyldkendelse. For så vidt angår den del af tiltalen, som vedrørte billigelse af terror, var to af de tiltalte blevet frifundet i byretten. Landsretten fandt imidlertid, at alle tre tiltalte var skyldige heri.

I nævningesager i landsretten medvirker ni nævninger og tre juridiske dommere ved afgørelsen. Først stemmer nævningetinget om, hvorvidt den tiltalte er skyldig i den rejste tiltale. Ved skyldsspørgsmålet vægter nævningernes og de juridiske dommeres stemmer lige meget. Den tiltalte kendes skyldig, hvis mindst to juridiske dommere og mindst seks nævninger stemmer for dette.

Der var enstemmighed blandt nævninger og juridiske dommere om at kende de tiltalte skyldige i tiltalen om spionage. For så vidt angår tiltalen om at fremme terror stemte to nævninger for frifindelse af alle tre tiltalte, mens de øvrige nævninger og de juridiske dommere stemte for at kende de tiltalte skyldige. For så vidt angår tiltalen for billigelse af terror stemte to hhv. tre nævninger for frifindelse, mens de øvrige voterende stemte for at kende de tiltalte skyldige.

Da de tiltalte alle er kendt skyldige i tiltalen eller dele heraf, skal der tages stilling til sanktionen for de strafbare handlinger.

Sanktionsspørgsmålet angår i dette tilfælde både spørgsmålet om straf og udvisning, og for den af de tre tiltalte, der har erhvervet danske statsborgerskab, også spørgsmålet om frakendelse af statsborgerskabet.

Ved sanktionsspørgsmålet har hver nævning én stemme og hver juridisk dommer tre stemmer. Sanktionsspørgsmålet afgøres på et senere tidspunkt.

Ankesagen har været behandlet i Østre Landsrets 8. afdeling under j.nr. S-705-22. Sagen har i meget betydeligt omfang været ført for lukkede døre. Dette skyldes hensynet til statens forhold til fremmede magter samt sikkerhedsmæssige hensyn relateret til enkeltpersoner.