18 jan. 2024
Østre Landsret
Tidligere afdelingschef hos Rigspolitiet dømt for bestikkelse
Dom afsagt: 18. januar 2024
En tidligere afdelingschef hos Rigspolitiet og en privat konsulent er fundet skyldige i henholdsvis at have modtaget og ydet bestikkelse i årene 2012 til 2015 og idømt straffe på henholdsvis 8 og 6 måneders fængsel, der i et nærmere bestemt omfang blev gjort betinget.
Landsretten fandt, i modsætning til byretten, at afdelingschefen gennem modtagelse af i alt ca. 630.000 kr. som betaling for arbejde i konsulentens virksomhed modtog en ”gave eller anden fordel” i strid med straffelovens § 144, og at forholdet for konsulentens vedkommende var strafbart efter straffelovens § 122. Konsulenten fik igennem årene opgaver for Rigspolitiet for flere mio. kr.
Dommens præmisser kan læses her.
Ankesagen har været behandlet i Østre Landsrets 12. afdeling under j.nr. S-790-22.