Funktionærsag – ikke særlig godtgørelse til fratrådt medarbejder

En medarbejder A ophævede med hjælp fra sin fagforening, Djøf, sit ansættelsesforhold i virk­somheden, fordi virksomheden misligholdt sin forpligtelse til at betale hende den korrekte løn ifølge ansættelsesaftalen. Virksomheden havde ikke betalt den aftalte løn for august 2018, og der var enighed mellem parterne om, at A’s ophævelse af ansættelsesforholdet var berettiget.

A fremsatte krav om særlig godtgørelse fra arbejdsgiveren efter funktionærlo­vens § 2 b, der efter ordlyden drejer sig om, at arbejdsgiveren skal betale en særlig godtgørelse til en funktio­nær, der uberettiget bliver sagt op eller uberettiget bliver bortvist af arbejdsgi­veren.

Landsretten lagde til grund, at der før A’s ophævelse af ansættelsesforholdet var forskel­lige uoverensstemmelser mellem A og arbejdsgiveren, herunder om løn og tantieme.  Par­terne var i skriftlig dialog om dette op til og i tilknytning til ophævelsen.

Landsretten gav ikke A medhold i kravet. Landsretten lagde vægt på nærmere angivne omstæn­digheder i sagen, herunder parternes skriftlige dialog om konkrete tvistepunkter ved­rørende lønnen. Ud fra en samlet vurdering fandt landsretten, at det ikke var godtgjort, at virk­somhedens misligholdelse med betaling af løntilgodehavendet var af en sådan art, at misligholdelsen kunne sidestilles med uberettiget opsigelse eller uberettiget bortvisning fra arbejdsgivers side. Der var efter bevisførelsen heller ikke grundlag for at antage, at virksomhedens misligholdelse med betaling af løntilgodehavendet var begrundet i et ønske om at få A til selv at opsige sin stilling.

Det var derfor ikke godtgjort, at A havde ret til godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

Sagen var af byretten henvist til landsretten som principiel.

Dombogen kan læses i sin fulde længde her.

Sagen er behandlet i landsrettens 16. afdeling under sagsnr. BS 28125/2022-OLR.