Gå til sidens indhold

Østre Landsret

08 mar. 2024

Østre Landsret

Ikke midlertidigt forbud vedrørende brug af ShopRosteds RR-logoer

Østre Landsret har den 8. marts 2024 afsagt kendelse i en kæresag indbragt af Ronald A/S med påstand om midlertidigt forbud mod ShopRosted ApS’ brug af logoer bestående af to spejlvendte R’er stående ryg mod ryg.

Forbudsbegæringen var af Ronald A/S begrundet med, at ShopRosted RR-logoerne var forvekslelige med Ronald A/S’ RR-logoer.

Landsretten tog ikke anmodningen til følge, da landsretten efter en helhedsvurdering fandt, at Roland A/S ikke havde sandsynliggjort en risiko for forveksling som følge af væsentlige forskelle på parternes virksomhed og kundekreds og logoernes forskellige visuelle udtryk.

Sø- og Handelsretten var nået til samme resultat.

Landsrettens kendelse kan læses her 

Sø- og Handelsrettens kendelse kan læses her

Sagen har været behandlet af landsrettens 10. afdeling under sagsnummer BS-56934/2023-OLR.