Landsretten tillægger ikke søgsmålet om Lynetteholm opsættende virkning

Klimabevægelsen har under sagens forberedelse anmodet om, at søgsmålet til­lægges opsættende virkning 

- enten (principalt) således, at anlæg af Lynetteholms 2. perimeter ikke kan fort­sættes, før det ved dom er fastslået, at anlægsloven og anlægget af Lynet­teholm er i overensstemmelse med forskrifterne om international høring i miljø­vur­derings­loven § 38, VVM-direktivet artikel 7-8 a og Espoo-konvention­en artikel 2-7,

- eller (subsidiært) således, at anlæg af perimeteren ikke kan fortsættes, før Fol­ke­tinget har truffet beslutning om at fortsætte anlægget efter gennemførel­sen af en international høring i overensstemmelse med forskrifterne.

Afgørelsen af, om der er grundlag for at tage en anmodning om opsættende virkning til følge, beror efter praksis i første række på, om der efter en foreløbig vurdering er rimeligt grundlag for at antage, at Klimbevægelsen kan få med­hold i de påstande om anerkendelse af dels ugyldighed, dels manglende gen­nemførlighed, der er nedlagt i realiteten.

Hvis det er tilfældet, beror afgørelsen dernæst på, om en afvejning af på den ene side skadevirkningerne ved ikke at meddele opsættende virkning og på den and­en side hensynet til det offentliges interesse i en fortsat gennemførelse af anlægs­loven fører til, at der helt undtagelsesvis bør meddeles opsættende virk­ning. Ska­devirkningerne skal være alvorlige og uoprettelige.

Hovedsynspunkterne fra Klimabevægelsens side er, at væsentlige negative virk­ninger ikke kan udelukkes med sikkerhed, hvorfor der skulle have været foretaget forskriftsmæssig høring af Østersølandene, at anlægsloven ikke kunne vedtages i overensstemmelse med reglerne uden gennemførelse af international høring, og at anlægsarbejderne derfor ikke kunne iværksættes – og nu ikke kan fortsættes – uden gennemførelse af forskriftsmæssig høring.

Klimabevægelsen har til støtte for begæringen om opsættende virkning alene påberåbt sig høringsmangler i relation til anlæggets påvirkning af vand­gen­nemstrømningen og saliniteten i Østersøen, og vurderingen af, om der fore­løbigt betragtet er rimeligt grundlag for påstandene om ugyldighed mv., inde­bærer derfor alene en vurdering heraf i forhold til sådanne høringsmang­ler. 

Der er for landsretten fremlagt og dokumenteret en lang række rapporter om de fore­tagne miljømæssige undersøgelser af Lynetteholm-projektet, herunder rap­porten fra Deltares, der på foranledning af de svenske myndigheder foretog en tredjepartsgranskning af den rapport fra DHI A/S, som var en del af det mate­riale, der lå til grund for anlægslovens vedtagelse. Der er endvidere redegjort for kon­takten mellem de danske og svenske myndigheder i anledning af pro­jektet og for kontakten til øvrige Østersølande.

Efter en foreløbig vurdering har landsretten fundet, at der ikke er rimelig grund til at antage, at der som påstået er sket en tilsidesættelse af internationale hø­rings­­forskrifter, der kan føre til lovens ugyldighed.

Landsretten har derfor ikke taget Klimabevægelsens anmodning om opsæt­tende virkning til følge.

Landsrettens kendelse kan læses her.

Anlægget af Lynetteholms 2. perimeter kan således fortsætte, mens sagen fort­sat behandles ved landsretten.