02 jul 2024
Østre Landsret
Dom i transfer pricing-sag
Dom afsagt: 19. juni 2024
Østre Landsret har den 19. juni 2024 afsagt dom i en sag mellem Skatteministeriet og EET Group A/S, hvorved selskabet er frifundet for en påstand om yderligere forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst
Sagen vedrørte ansættelsen af EET Group A/S’ skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010-2012. SKAT (nu Skattestyrelsen) foretog ved afgørelse af 8. juli 2016 en skønsmæssig ansættelse af EET Groups skattepligtige indkomst for 2010-2012 og forhøjede indkomsten med i alt 128.810.000 kr. Forhøjelsen skete med henvisning til, at EET Group ikke havde handlet på armslængdevilkår i forhold til en række udenlandske salgsselskaber, jf. ligningslovens § 2.
Landsskatteretten nedsatte ved afgørelse af 28. oktober 2020 indkomstforhøjelserne til 29.587.135 kr.
Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens afgørelse for Retten i Lyngby, der henviste sagen til behandling ved Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1.
Landsretten fandt, at EET Group A/S med rette havde anvendt en sammenligning af salgsselskabernes bruttoavancer i forhold til de af selskabet udsøgte sammenlignelige selskaber som grundlag for deres armslængdeanalyse, og at selskabets transfer pricing-dokumentation ikke i øvrigt var mangelfuld i et sådant omfang, at det kunne sidestilles med manglende dokumentation. EET Group A/S’ skattepligtige indkomst i skatteårene 2010-2012 kunne derfor ikke ansættes skønsmæssigt i medfør af den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8, jf. § 5, stk. 3.
Efter en samlet vurdering fandt landsretten endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter armslængdeintervallerne i denne sag ikke kunne udgøre de fulde intervaller for de sammenlignelige selskabers nøgletal, men skulle indsnævres til de interkvartile intervaller. Landsretten fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, hvorefter indkomsten for de salgsselskaber, hvis bruttoavance lå uden for de interkvartile intervaller for de enkelte indkomstår 2010, 2011 og 2012, skulle justeres til det nærmeste punkt i armslængdeintervallet, dvs. til det tredje kvartil.
Herefter, og da landsretten heller ikke i øvrigt fandt grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skønsmæssige ansættelse af indkomsten, tiltrådte landsretten, at indkomstansættelsen for de omhandlede indkomstår var som bestemt af Landsskatteretten.
En ikke-fortrolig udgave af dommen kan læses her.
Sagen har været behandlet af landsrettens 6. afdeling under sagsnummer BS-6035/2021.