Gå til sidens indhold

Østre Landsret

10 jan. 2025

Østre Landsret

Arbejdsgiver fundet erstatningsansvarlig for sygdomssmitte med Covid-19

Dom afsagt: 10. januar 2025

Østre Landsret har den 10. januar 2025 truffet delafgørelse i en erstatningssag anlagt af tre slagterimedarbejdere mod deres arbejdsgiver vedrørende erstatningsansvar for smitte med Covid-19

De tre medarbejdere arbejdede på det samme slagteri, da de mellem den 28. juli og den 4. august 2020 alle tre ved test fik påvist Covid-19.

Landsretten fandt det bevist, at de tre medarbejdere blev smittet med Covid-19 på deres arbejdsplads, hvor der i slutningen af juli 2020 var et stort udbrud af smitte. Efter en gennemgang af de konkrete forhold i sagen fandt landsretten det godtgjort, at slagteriet havde udvist forhold, der gav grundlag for at finde slagteriet erstatningsansvarlig for den sygdomssmitte med Covid-19, som de tre medarbejdere blev udsat for under deres arbejde.

Efter parternes anmodning var spørgsmålet, om slagteriet var erstatningsansvarlig for smitten med Covid-19, udskilt til særskilt behandling og afgørelse.

Sagen var henvist til landsretten som 1. instans.

Begrundelsen for landsrettens afgørelse kan læses her.

Sagen har været behandlet af landsrettens 19. afdeling under sagsnummer BS-31124/2022-OLR.