Fængselsstraf for bedrageri ang. udbytteskat

Tiltalte var ved byrettens dom fundet skyldig i bedrageri mod det danske skattevæsen ved uberetti­get at have modtaget refusion af udbytteskat på lidt over 320 mio. kr. i årene 2012 – 2015 i 147 til­fælde.

Bedrageriet var begået igennem et selskab, han havde oprettet på øgruppen Comorerne. Han ud­stedte i selskabets navn dokumenter, der skulle vise, at investor-selskaber havde handlet med dan­ske aktier, havde betalt udbytteskat og nu havde krav på refusion af betalt dansk udbytteskat. Han ansøgte ved hjælp af udbyttenotaer om refusion af betalt dansk skat og modtog derfor skatterefu­sion. Imidlertid angik alle notaerne fiktive handler, og hverken udbytter eller skatter var nogensinde betalt.

Byretten fandt tiltalen bevist og idømte en straf af fængsel i 6 år. Retten til at drive virksomhed i sel­skabsform blev også fradømt tiltalte.

Tiltalte ankede til landsretten, hvor hans endelige påstand gik ud på formildelse af straffen og frifin­delse for rettighedsfrakendelsen.

Efter byrettens domsafsigelse, men før landsrettens dom, forelå imidlertid nu en belgisk dom, der angik lignende tilfælde af bedrageri eller forsøg på bedrageri begået af tiltalte over for de belgiske skattemyndighe­der for ca. 170 mio. kr., også vedrørende bl.a. refusion af udbytteskat. Ved den bel­giske dom blev til­talte straffet med fængsel i 4 år.

Derfor skulle Østre Landsret nu samlet vurdere, hvilken straf der samlet set ville være givet, hvis forholdene vedrørende dansk skat og belgisk skat var blevet bedømt samtidig.

Østre Landsret fandt, at en sådan samlet vurdering ville føre til en straf af fængsel i 7½ år. Der­for idømte landsretten nu tiltalte en tillægsstraf på fængsel i 3½ år, som lægges til den belgiske dom på 4 års fængsel.

Landsretten lagde bl.a. vægt på, at bedragerierne drejede sig om samlet ca. 480 mio. kr., hvoraf til­talte modtog et ganske betydeligt udbytte, og at tiltalte gennemførte bedrageriet efter omhyggelig planlægning og gennem tre år. Desuden anså landsretten det som skær­pende omstændigheder, at forholdene blev begået over for offentlige myndigheder, og at der var tale om kriminalitet over lan­degrænser og med udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster og ud­nyttelse af tilliden til de­potbankers tredjemandserklæringer.

Efter en henvisning til bl.a. kriminalitetens karakter fandt landsretten hverken grundlag for at ned­sætte straffen som følge af den medgåede sagsbehandlingstid under strafforfølgningen eller som følge af det samlede tidsrum, der var forløbet, siden bedrageriet ophørte.

Tiltalte blev derfor nu straffet med en tillægsstraf på fængsel i 3½ år. Landsretten tiltrådte samtidig, at retten til at drive virksomhed i selskabsform blev frakendt tiltalte.

Landsrettens dom var enstemmig.

Ankesagen har været behandlet i Østre Landsrets 16. afdeling under j.nr. S-371-24.