Motorkøretøjs-forsikringsdirektivet og dets implementering i dansk ret

Sagen angik, om ulykken skulle dækkes af den hos Topdanmark tegnede motorkøretøjsforsikring for brandbilen eller af den hos Gjensidige tegnede erhvervsansvarsforsikring for det berørte brandvæsen. I den forbindelse skulle der tages stilling til, om ulykken skulle være dækket af en motorkøretøjsforsikring, jf. Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 3, stk. 1, og i bekræftende fald om en direktivkonform fortolkning af færdselsloven førte til, at ulykken var omfattet af færdselslovens bestemmelser om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjet.

Landsretten fandt, at ulykken efter Motorkøretøjsforsikringsdirektivets artikel 3, stk. 1, og EU-Domstolens fortolkning heraf skulle være dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, men at ulykken ikke var omfattet af færdselslovens bestemmelser om lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer, da ulykken indtraf uden for færdselslovens anvendelsesområde, jf. færdselslovens §§ 101 og 105, jf. § 1.

Landsretten fandt endvidere, at det ved anvendelse af dansk rets anerkendte fortolkningsprincipper ikke var muligt at nå til et resultat, hvorefter færdselslovens §§ 101 og 105 skulle fortolkes således, at den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer også dækker tilfælde, der falder uden for færdselslovens anvendelsesområde, da dette ville være en tilsidesættelse af færdselslovens klare bestemmelser og et brud på den retssikkerhed og forudsigelighed i rettens anvendelse, som må kræves. En sådan fortolkning ville således være contra legem og tillige betyde, at EU-retten blev tillagt direkte virkning i en tvist mellem to private parter. Ulykken skulle herefter dækkes af erhvervsansvarsforsikringen.

Landsrettens dom om motorkøretøjsforsikringsdirektivet og dets implementering i dansk ret her

Sagen har været behandlet af landsrettens 18. afdeling under sagsnummer BS-1626/2020.