Gå til sidens indhold

Østre Landsret

04 nov 2022

Østre Landsret

Barn undfanget med sæd fra dansk sæddonor havde ikke dansk statsborgerskab

Dom afsagt: 4. november 2022

Østre Landsret har den 4. november 2022 afsagt dom i en sag om statsborgerskab anlagt af et barn mod Udlændinge- og Integrationsministeriet

Sagen drejede sig om fortolkningen af indfødsretslovens § 1, stk. 1.

En kvinde, der ikke er dansk statsborger, fødte i 2018 et barn undfanget ved assisteret reproduktion på en klinik i Danmark med sæd fra en dansk, åben sæddonor.

Spørgsmålet i sagen var, om barnet ved fødslen havde erhvervet dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet havde truffet afgørelse om, at barnet ikke havde erhvervet dansk statsborgerskab.

Efter indfødsretslovens § 1, stk. 1, erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

Ved afgørelsen lagde landsretten vægt på, at spørgsmålet om, hvem der skal anses for forældre til et barn efter dansk ret, er reguleret af reglerne i børneloven. Efter denne lov ”anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar”.

Landsretten fandt, at der hverken efter ordlyden af bestemmelsen i indfødsretsloven eller i lovens forarbejder er holdepunkter for at antage, at det har været tilsigtet, at begrebet ”faderen” i bestemmelsen i indfødsretsloven skulle have et andet indhold end efter børnelovens bestemmelser.

Da barnet ikke var stillet anderledes end andre børn, der ikke har en far i retlig forstand, fandt landsretten, at der heller ikke var grundlag for at fastslå, at Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse og fortolkning af indfødsretsloven var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, eller børnekonventionen.

Landsretten gav derfor Udlændinge- og Integrationsministeriet medhold.

Sagen var anset som principiel og derfor henvist til behandling ved Østre Landsret efter retsplejelovens § 226, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat kan læses her.

Sagen har været behandlet af landsrettens 19. afdeling under sagsnummer BS-18647/2021.