Flysager
Her gives en række oplysninger og værktøjer til brug for parter og deres repræsentanter i flysager, der behandles ved Københavns Byret.
Københavns Byret behandler et stort antal ”flysager” – dvs. sager om kompensation efter forordning nr. 261/2004 om flypassagerers rettigheder.
Her finder du forordningen (åbner i nyt vindue)
Flysagerne behandles i civilretten og anlægges via domstolenes sagsbehandlingsplatform minretssag.dk.
Gå til minretssag.dk (åbner i nyt vindue)
Blanketter i flysager
Retten har brug for yderligere oplysninger om det pågældende rejseforløb og det krav, der rejses i sagen - altså det beløb, som den rejsende mener at have krav på.
Disse oplysninger skal indleveres på en særlig blanket. Der er to forskellige blanketter:
- Hvis du er sagsøger i en flysag, skal du indlevere oplysningerne på en særlig blanket til brug for stævningen.
- Hvis du er sagsøgt, skal du udfylde en særlig blanket til brug for svarskriftet.
Det er påkrævet at bruge og udfylde blanketterne. Hvis de obligatoriske standardblanketter ikke er blevet anvendt eller ikke er blevet udfyldt korrekt, således at de kan danne grundlag for sagen, kan retten vælge at afvise sagen eller afsige en udeblivelsesdom.
Du finder blanketterne på domstol.dk
På domstol.dk kan du også læse mere om, hvordan du henter og udfylder blanketterne
Dansk retspraksis
Flysager - Forsinkelse grundet tekniske fejl
Forsinkelse grundet øvrige omstændigheder
Afledt forsinkelse, 1494-2015 - forsinkelse grundet vejrforholdene ved tidligere fly
Forsinkelse grundet birdstrike (en flok fugle), 3646-2015
Forsinkelse grundet birdstrike, 5273-2014
Forsinkelse grundet Freezing Fog, 5259-2014
Forsinkelse grundet personalemangel, 935-2013
Forsinkelse grundet strejke, 4251-2014
Forsinkelse grundet sygdom, 4455-2014 - anmeldt otte til ti timer før afgang
Sidst opdateret: 14. juni 2024