27 apr. 2020
Danmarks Domstole
Håndtering af corona
Her kan du finde information fra Danmarks Domstoles om retternes håndtering af coronakrisen. Læs bl.a. om genåbningsplan, hygiejne ved retterne og meget mere.
Danmarks Domstole har løbende informeret om håndteringen af coronakrisen ved retterne. Her kan du finde den overordnede information fra Domstolsstyrelsen.
Information vedrørende den lokale ret finder du på rettens hjemmeside. Find hvilken ret, du hører under i Find ret eller se oversigt over alle retter.
Information om corona fra Domstolsstyrelsen
Yderligere information
Genåbningsplan for Danmarks Domstole |
Type |
Download |
---|---|---|
Genåbningsplan for Danmarks Domstole fra 24. april 2020 | ||
Plakat om hygiejne til brugere i retten | ||
Notat: Information om generalfuldmagter, 01.04.2020 | ||
Notat: Information om vidnetestamente, 24.03.2020 |
Vigtig information til alle brugere ved Danmarks Domstole om hensigtsmæssig adfærd og god hygiejne
Det er en forudsætning for genåbning af retterne, at sagsafviklingen kan gennemføres i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes til enhver tid gældende anbefalinger og retningslinjer om forholdsregler mod smittespredning.
Alle, der kommer i retten, skal derfor følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd og skal holde sig opdateret på www.coronasmitte.dk og www.sst.dk om de aktuelle anbefalinger.
De sundhedsfaglige anbefalinger, der er mest relevante i forhold til genåbning af retsbygninger og retssale, er udarbejdet i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og Arbejdstilsynet.