Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

22 maj 2023

Grønlands Landsret

30 dages ubetinget anstaltsanbringelse K 087/23

En 38 årig mand blev idømt anbringelse i anstalt i 2 måneder for at have taget i en kvinde og løftet hende op, hvorefter tiltalte kastede hendes ned i en sofa, alt hvorved hun brækkede venstre overarm med hospitalindlæggelse til følge samt at have knust en rude, hvorved der skete skade til følge.

Af Grønlands Landsrets dom af 22. maj 2023 fremgår følgende:

Forurettede har også for landsretten afgivet en troværdig forklaring, på baggrund af hvilken landsretten ligesom kredsretten finder det bevist, at tiltalte har begået vold mod forurettede med skade til følge, som angivet i tiltalen.

Tiltalte er flere gange tidligere dømt for vold, og forholdene i nærværende sag er begået forud for Qaasuitsup Kredsrets dom af 11. januar 2021, hvorved tiltalte for vold den 12. juni 2019 mod sin daværende samlever blev idømt 30 dages betinget anstaltsanbringelse.

Foranstaltningen i nærværende sag skal fastsættes som en fællesforanstaltning med denne dom, som samtidig ophæves, jf. kriminallovens § 124.

Havde forholdene i nærværende sag været bedømt samtidig med forholdet ifølge dommen af 11. januar 2021, skulle tiltalte som tidligere dømt for vold efter landsrettens opfattelse som udgangspunkt have været idømt 3 måneders ubetinget anstaltsanbringelse.

Efter den tid, der er gået siden gerningstidspunktet, finder landsretten imidlertid, at tiltalte på nuværende tidspunkt alene skal idømmes en fællesforanstaltning på 30 dages ubetinget anstaltsanbringelse. Landsretten har under hensyn til tiltaltes tidligere overtrædelser af kriminallovens § 88 og efter lovovertrædelsens grovhed således ikke fundet grundlag for en betinget anstaltsdom eller samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster med denne ændring kredsrettens dom.

Kredsrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte idømmes 30 dages ubetinget anstaltsanbringelse.

 

Sagsnummer: K 087/23

Domme med forklaringer