Gå til sidens indhold

Forud for hver release inviterer Straffe- og skifteprogrammet til en række tekniske orienteringsmøder for alle interesserede.

Straffe- og skifteprogrammet afholder løbende tekniske orienteringsmøder for at informere relevante interessenter om fremdriften i forhold til udviklingen af tekniske snitflader og lignende for de enkelte releases.

Information fra første tekniske orienteringsmøde

Straffe- og skifteprogrammet afholdt den 8. marts et teknisk orienteringsmøde, hvor programmet orienterede alle interesserede forud for ibrugtagningen af Skifteportalen (release 1). På orienteringsmødet gennemgik vi følgende:

  • Straffe- og skifteprogrammets formål
  • Programmets releaseplan
  • Processer for anmeldelse af krav efter ibrugtagning af Skifteportalen
  • Introduktion og gennemgang af Skifteportalen
  • Fremvisning af API-specifikation
  • Vejledning til API-tilslutning

Her kan du finde en videooptagelse af det tekniske orienteringsmøde fra den 8. marts (vimeo)

Du kan finde PowerPoint-præsentationen fra det tekniske orienteringsmøde her

Du kan læse spørgsmål og svar fra det tekniske orienteringsmøde den 8. marts her

Information fra anden tekniske orienteringsmøde

Domstolsstyrelsen afholdt den 2. maj et teknisk orienteringsmøde, hvor programmet orienterede om følgende: 

  • Overordnet status fra Straffe- og skifteprogrammet
  • Plan for test for eksterne
  • Orientering om testmuligheder for eksterne
  • Opdateret API-specifikation

Her kan du finde PowerPoint-præsentationen fra det tekniske orienteringsmøde den 2. maj

Her kan du finde videooptagelserne fra det tekniske orienteringsmøde den 2. maj (YouTube).

Tekniske orienteringsmøder i 2022

Straffe- og skifteprogrammet afholder løbende tekniske orienteringsmøder for relevante interessenter. De tekniske orienteringsmøder afholdes over Teams.

Herunder kan du se datoer og indhold for alle møder.

  • Den 8. juni 2022 kl. 10-12: På dette orienteringsmøde informerer programmet om første version af den færdige Skifteportal
  • Den 16. august 2022 kl. 10-12: På dette orienteringsmøde informerer programmet om upload af bilag til Skifteportalen og idriftsættelsen ved pilotretterne for release 1

Der vil også komme tekniske orienteringsmøder i forbindelse med de senere releases.

Alle, der har interesse, er velkomne på møderne. Du kan tilmelde dig ved at sende en mail med navn, e-mail, arbejdstitel og organisation til Straffe- og skifteprogrammets postkasse: straffeskifte@domstolsstyrelsen.dk. Skriv "Tilmelding til teknisk orienteringsmøde" i emnefeltet, og skriv hvilke møder, du ønsker at deltage i.

Sidst opdateret: 18. maj 2022