Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

16 aug. 2022

Procesbevillingsnævnet

Ubetinget frakendelse af førerret grundet kørsel påvirket af søvnmangel

Procesbevillingsnævnet har den 11. august 2022 meddelt en tiltalt person tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 21. oktober 2021 (S-0277-20).

Tiltalte blev blandt andet tiltalt for at have ført et køretøj, selvom han på grund af træthed havde været ude af stand til at føre det på fuldt betryggende måde. Anklagemyndigheden nedlagde på den baggrund påstand om, at tiltalte skulle frakendes førerretten ubetinget, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, efter hvilken bestemmelse en fører af et motordrevet køretøj frakendes retten til af føre et køretøj, blandt andet hvis vedkommende under skærpende omstændigheder har gjort sig skyldig i at have ført et køretøj, trods vedkommende grundet mangel på søvn var ude af stand til at føre det på fuldt betryggende måde.

Baggrunden herfor var, at tiltalte en nat kom kørende i en varebil og forårsagede et solouheld. Et vidne havde observeret, at tiltalte forud for uheldet flere gange havde ført varebilen over i den modkørende vejbane, og vidnet troede, at tiltalte var beruset. Tiltalte selv havde oplyst, at han forud for uheldet havde været træt og tidligere på natten havde taget en lur, inden han fortsatte sin kørsel.

Byretten frakendte førerretten ubetinget i 3 år

Byretten fandt det efter vidnets forklaring sammenholdt med videodokumentation og tiltaltes forklaring til politiet ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte på grund af træthed eller lignende var i en sådan tilstand, at han var ude af stand til at føre bilen på betryggende måde, og byretten fandt derfor tiltalte skyldig i overtrædelse af forskellige bestemmelser i færdselsloven og idømte tiltalte en bøde på 7.500 kr.  .

Retten fandt, at kørslen var sket under sådanne skærpende omstændigheder, at tiltalte skulle frakendes førerretten i 3 år, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 128.

Tiltalte ankede byrettens dom til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten fandt det som byretten bevist, at tiltalte havde ført køretøjet, selvom han på grund af manglende søvn befandt sig i en sådan tilstand, at han var ude af stand til at føre det på fuldt betryggende måde.

Landsretten lagde vægt på kørslen forud for uheldet og karakteren af uheldet og fandt som byretten, at tiltalte havde været så påvirket af manglende søvn, at han under skærpende omstændigheder havde gjort sig skyldig i at føre køretøjet som ovenfor anført.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom i det hele.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 21/24712.

Afgørelsen er trykt i TfK 2022.33 V.