Gå til sidens indhold

Vestre Landsret

09 aug 2023

Vestre Landsret

Dom om drabsforsøg, grov vold og forsøg på brandstiftelse

V.L.S-334-23

En nu 54-årig kvinde er ved landsrettens dom fundet skyldig i forsøg på manddrab ved den 3. januar 2022 i Randers at have forsøgt at dræbe sin far med en kniv. Hun blev endvidere fundet skyldig i grov vold og forsøg herpå ved den 24. maj 2019 i Randers at have kastet en glasskål i hovedet på sin far og forud herfor at have forsøgt at ramme ham med to lysestager. Endelig blev hun fundet skyldig i forsøg på brandstiftelse ved den 17. november 2021 i sin lejlighed i Haderslev at have sat ild til garn med det formål at anstifte en ildebrand.

Kvinden havde i det hele nægtet sig skyldig.

Tiltalte er ved landsrettens dom straffet med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Retten i Randers var nået til det samme resultat.

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.

Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 150 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummer V.L. S-334-23, 10. afdeling. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.