08 maj 2018

Retten på Færøerne

Afsagt dom 8. maj 2018

Bøde for overtrædelse af forbuddet i lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd mod forskelsbehandling i stillingsannoncer blev nedsat pga. formildende omstændigheder.

D O M

 

afsagt den 8. maj 2018

 

Rettens nr. (…)

Politiets nr. (…)

 

Anklagemyndigheden

mod

Sp/f T
cvr-nummer (…)

 

 

Anklageskrift  fra Landfogeden på Færøerne er modtaget den 22. december 2017.

 

Sp/f T er tiltalt for overtrædelse af

 

  • 14, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 2 i lagtingslov nr. 52 af 3. maj 1994 om ligestilling mellem kvinder og mænd- ved forud for den 3. februar 2017 som annoncør på hjemmesiden in.fo at have angivet, at der til ansættelse på Ts lager søgtes personer af et bestemt køn, idet det af et stillingsopslag fremgik at "T søkir eftir manni til goymsluna " (T søger efter mand til lageret), uanset at stillingen ikke var ubetinget kønsbundet.

 

Påstande

 

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en bøde på 5.000 kr.

 

Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i anklageskriftet men nægtet sig skyldig under henvisning til, at § 3, stk. 2, i lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd ikke er overtrådt, idet den omhandlede stilling var betingelsesløst knyttet til mænd på grund af et krav til fysisk styrke.

 

Sagens oplysninger

 

Der er afgivet forklaring af direktør V og bestyrelsesformand V1 samt af vidnerne V2 og formand for Ligestillingsnævnet V3.

 

Forklaringerne er lydoptaget. Forklaringerne gengives ikke i dommen.

 

Det fremgår af sagen, at tiltalte på et tidspunkt forud for den 3. februar 2017 indrykkede en annonce på internetportalen www.in.fo med det i anklageskriftet nævnte stillingsopslag.

 

Den 3. februar 2017 kontaktede Ligestillingsnævnet tiltalte og anmodede tiltalte om at fjerne annoncen med henvisning til, at teksten var i strid med § 3, stk. 2, i lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd.

 

Den 6. februar 2017 besvarede tiltalte henvendelsen og oplyste blandt andet, at tiltalte havde ment, at det var tilladt kun at annoncere efter det ene køn, hvis "arbejdet var til det ene køn", men at det ikke var meningen at indrykke annoncen igen, og at tiltalte skulle “tænke på det, næste gang der skal laves en annonce”.

 

Den 6. juni 2017 indrykkede tiltalte en ny annonce på www.in.fo med den samme tekst som tidligere. Det fremgår af annoncen, at der søges efter “en mand” til at arbejde på lageret hos tiltalte, og at arbejdet omfatter at modtage, ekspedere og levere varer.

 

Den 8. juni 2017 kontaktede Ligestillingsnævnet tiltalte og bad tiltalte “rette fejlen”.

 

Det fremgår af en e-mail af 9. juni 2017 fra Ligestillingsnævnet, at tiltalte den 8. juni 2017 meddelte Ligestillingsnævnet, at man ikke ville tilbagekalde annoncen.

 

Den 14. juni 2017 anmodede Ligestillingsnævnet anklagemyndigheden om at rejse tiltale i sagen.

 

Retsgrundlaget

 

Lagtingslov nr. 52 af 3. maj 1994 om ligestilling mellem kvinder og mænd indeholder blandt andet følgende bestemmelser (færøsk og dansk tekst):

 

 

"Endamál

  • 1.Henda lóg hevur til endamáls at beina burtur allan mismun vegna kyn.

Stk. 2. Tað stríðir kortini ikki móti hesi lóg, at tryggjað verður øðrum kyninum serlig rættindi, tá ið hesi ætlast at náa endamáli lógarinnar.

Stk. 3. Veitast skal kvinnum og monnum eins møguleikar til útbúgving, arbeiði, yrkisliga og mentanarliga menning.

 

Formål

  • 1.Formålet med denne lov er at borteliminere al forskelsbehandling på grund af køn.

Stk. 2. Det er dog ikke i strid med denne lov, at det ene køn sikres særlige rettigheder, når disse er at opfylde lovens formål.

Stk. 3. Mænd og kvinder skal have lige muligheder til uddannelse, arbejde, faglig og kulturel udvikling.

 

...

 

Starvsseting o.a.

  • 3.Tað er ikki loyvt arbeiðsgevara at gera mismun á løntakara vegna kyn. Hesin mismunur er bannaður í sambandi t.d. starvsseting, uppsøgn, starvsmeting, lønarflokkin, starvsflyting, starvsuppflyting, farloyvi, arbeiðsumstøður og framíhjárættindi.

Stk. 2. Ikki er loyvt arbeiðsgevara at lýsa eftir fólki til arbeiðis, har tað á nakran hátt bendir á, at annað kynið hevur fyrimun, uttan so at starvið er treytaleyst kynsbundið. Heldur ikki er loyvt útbúgvingarstovnum at søkja eftir næmingum, har annað kynið hevur fyrimun. Í heilt serligum føri kann javnstøðunevndin geva undantaksloyvi.

 

Ansættelser o.l.

  • 3.Det er ikke tilladt arbejdsgiver at diskriminere lønmodtager på grund af køn. Denne diskrimination er forbudt i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, stillingsvurdering, løntrin, stillingsrokering, forfremmelse, orlov, arbejdsforhold og privilegier.

Stk. 2. Det er ikke tilladt arbejdsgivere at annoncere efter folk til arbejde, hvor det på nogen måde viser sig, at det ene køn har fortrinsret, uden at arbejdet er betingelsesløst knyttet til det ene køn. Det er heller ikke tilladt undervisningsinstitutioner at søge efter elever, hvor det ene køn har fortrinsret. I ganske særlige tilfælde kan ligestillings udvalget give tilladelse til undtagelse.

 

...

 

  • 12.Um javnstøðunevndin heldur, at farið er fram á ein hátt, sum er í stríð við lógina, og áheitan sambært § 11, 5. stk., ikki hevur nøktandi bata við sær, kann javnstøðunevndin

1) heita á ákæruvaldið um at reisa ákæru,

2) mæla til, at tann, hvørs rættindi eru brotin, fær fría rættargongd til rættarmál um samsýning.

3) leggja málið fyri rættin í borgarligari rættargangssókn um, at framferðarhátturin hevur verið í stríð við lógina,

4) tá ið talan er um almennan myndugleika ella stovn, at heita á viðkomandi yvirskipaða stovn um at áleggja viðkomandi myndugleika ella stovni at broyta avgerð ella framferðarhátt. Hjálpir hetta ikki, skal farast fram sambært nr. 1-3.

 

  • 12.Dersom ligestillingsudvalget mener, at der er handlet i strid med loven, og anmodning i.h.t. § 11, 5. stk. ikke har medført tilfredsstillende bedring, kan ligestillingsudvalget

1) bede anklagemyndigheden om at rejse tiltale,

2) anbefale, at den hvis rettigheder er overtrådt, får fri proces til søgsmål om erstatning,

3) forelægge sagen for retten i borgerlig retsbehandling om, at fremgangsmåden er i strid med loven,

4) når det drejer sig om offentlige myndigheder eller institutioner, at anmode vedkommendes overordnede myndighed at pålægge vedkommende myndighed eller institution at ændre beslutning eller fremgangsmåde. Om dette ikke hjælper skal handles i.h.t. nr. 1-3."

 

Forarbejderne til lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd (forslag nummer 131 af 16. marts 1992) indeholder blandt andet følgende bemærkninger (dansk oversættelse i parentes):

 

"ad § 3.

 

...

 

Í  2. stk. verður bannað øllum arbeiðsgevarum at lýsa eftir bert øðrum kyninum. Lýsingarnar eiga at vera soleiðis orðaðar, at eingin heldur seg aftur at søkja vegna kyn sítt. Lýst eigur t.d. ikki al verða eftir flakakvinnum, men flakafólki, og ikki eftir skrivstovukvinnu, men eftir skrivstovufólki. Bert í heilt einstøkum førum kunnu lýsingar verða soleiðis orðaðar, at starvsheitið fær eftirskoyti -maður ella -kvinna, men bert tá ið hetta er til stóran ampa fyri gamlari málsligari siðvenju ella einki orð kann finnast. Um so verður, eigur í somu lýsing at verða tilskilað, at tað snýr seg um bæði kynini."

 

(“I 2. stk. forbydes det alle arbejdsgivere at annoncere efter kun det ene køn. Annoncerne bør formuleres således, at ingen holder sig tilbage fra at ansøge på grund af sit køn. Der bør f.eks. ikke annonceres efter fileteringskvinder, men fileteringsfolk; og ikke efter kontordamer, men efter kontormedarbejdere. Kun i helt enkeltstående tilfælde kan annoncer formuleres således, at stillingsbetegnelsen får tilføjelsen mand eller – kvinde, men kun når det er til stor ulempe for gammel sproglig sædvane eller intet bedre ord kan findes. I så fald bør det i den samme annonce fremhæves, at det drejer sig om begge køn”).

 

...

 

ad § 12.

 

Vanliga má roknast við, at atgerðirnar sambært § 11, 5. stk., fara at fáa tey flestu viðurskiftini i rættlag. Skuldi tað kortini hent, at ein áheitan frá javnstøðunevndini ikki fær viðurskiftini í rættlag, ber tað nevndini til at heita á ákæruvaldið at reisa ákæru fyri brot á lógina ella sjálv at krevja dóm í einum rættarmáli.

 

(Normalt må det forventes, at tiltagene efter § 11, 5. stk., vil få de fleste forhold på plads. Skulle det alligevel ske, at en anmodning fra ligestillingsnævnet ikke får forholdene på plads, er det muligt for nævnet at anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale for overtrædelse af loven eller selv at kræve dom i en retssag).

 

..."

 

I betænkning af 18. marts 1994 fra lagtingets retsudvalg hedder det blandt andet (dansk oversættelse i parentes):

 

"...

 

Í uppskoti landsstýrisins hevur rættarnevndin broytt § 3, stk. 2, ið viðvíkur starvslýsingum. Rættarnevndin skjýtur upp, at tað ikki er loyvt arbeiðsgevara i starvslýsingum at lýsa eftir bert øðrum kyninum, uttan so, at starvið er treytaleyst kynsbundið. Hetta fyrivarni var ikki í uppskoti landsstýrisins.

(I landsstyrets forslag har retsudvalget ændret § 3, stk. 2, som vedrører stillingsannoncer. Retsudvalget foreslår, at det ikke er tilladt for en arbejdsgiver i stillingsannoncer kun at søge efter det ene køn, med mindre, at stillingen betingelsesløst er knyttet til det ene køn. Dette forbehold var ikke med i landsstyrets forslag.)

 

...

 

Rettens begrundelse og afgørelse

 

Påtalen

Tiltalen vedrører den første annonce fra før februar 2017, mens Ligestillingsnævnets anmodning om tiltalerejsning vedrører annoncen den 6. juni 2017.

 

Retten lægger til grund, at bestemmelsen i § 12 i lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd ikke indeholder et krav om påtalebegæring fra Ligestillingsnævnet, og at anklagemyndighedens tiltalerejsning vedrørende den første annonce således ikke afhænger af en påtalebegæring fra Ligestillingsnævnet, jf. § 722, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven for Færøerne.

 

Skyldsspørgsmålet

Det er ubestridt, at tiltalte ved annonceringen har forskelsbehandlet mænd og kvinder på grund af køn. Forskelsbehandlingen i annoncen var ikke nødvendig af sproglige årsager. Tiltalte kunne have annonceret kønsneutralt med anvendelse af ordet “fólk” i stedet for “maður”.

 

Det afgørende spørgsmål i sagen er derfor, om den ledige stilling hos tiltalte af andre årsager var betingelsesløst knyttet til mænd, således at tiltalte af den grund var berettiget til kun at annoncere efter mandlige ansøger.

 

Retten finder, at en naturlig sproglig forståelse af  “treytaleyst  kynsbundið” (“betingelsesløst knyttet til det ene køn”) i lagtingslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at arbejdet uden undtagelse alene skal kunne udføres af det ene køn, og at det skal være helt udelukket, at det andet køn kan varetage arbejdet. Formålsbestemmelsen i lagtingslovens § 1 støtter en indskrænkende fortolkning af undtagelsesbestemmelsen i lagtingslovens § 3, stk. 2, 1. pkt.

 

Medarbejderne hos tiltalte har forklaret, at stillingen omfattede arbejdsopgaver med meget tunge løft blandt andet af møbler og stenbordplader.

 

Retten finder, at der ikke grundlag for at fastslå, at enhver kvinde mangler fysisk styrke til at udføre den type arbejdsopgaver, således at dette arbejde uden undtagelse alene kan udføres af mænd.

 

Herefter, og da det er ubestridt, at tiltalte ved annonceringen har forskelsbehandlet mænd og kvinder på grund af køn, lægger retten til grund, at forskelsbehandlingen i annoncen ikke var lovlig. Tiltalte er herefter skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

 

Straffastsættelsen

Retten finder, at det kan antages, at tiltalte i forbindelse med den første annonce, som tiltalen vedrører, handlede i en misforståelse af reglerne i lagtingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder med hensyn til rækkevidden af bestemmelsen i § 3, stk. 2, 1. pkt., i lagtingsloven. Hverken lovteksten eller lovens forarbejder bidrager til fortolkningen heraf, og Ligestillingsnævnet har heller ikke nogen nærmere vejledning herom.  Retten finder, at disse omstændigheder skal tillægges betydning i formildende retning i forbindelse med straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 82, nr. 4, således at bødestraffen skal nedsættes.

 

Under hensyn hertil fastsættes straffen til en bøde på 1.000 kr., jf. § 14, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 3, stk. 2, i lagtingslov nr. 52 af 3. maj 1994 om ligestilling mellem kvinder og mænd.

 

Thi kendes for ret:

 

Tiltalte, Sp/f T, straffes en bøde på 1.000 kr.

 

Tiltalte betaler sagens omkostninger.