Gå til sidens indhold

Retten i Glostrup

28 sep 2023

Retten i Glostrup

Kortere sagsbehandlingstid på civile sager

Retten i Glostrup har fået mulighed for at behandle flere civile sager allerede i 2024.

Det betyder, at parter og advokater på telefonmøder i den kommende tid vil få tilbudt datoer til behandling af civile sager allerede fra 1. kvartal 2024.

Af ressourcemæssige hensyn flytter retten som udgangspunkt ikke sager, som allerede er berammet frem i tid. Det betyder, at retten i en periode behandler en række nyere sager før ældre sager. Det beklager vi på forhånd, men vi glæder os dog over, at bunken af ældre sager bliver lidt mindre, og at sagsbehandlingstiden samlet set og forhåbentlig også i fremtiden falder.