Gå til sidens indhold

Højesteret

19 apr 2023

Højesteret

Fastsættelse af frist for maksimal totaldeposition af ammoniak

Frist for at overholde krav om husdyrbrugs maksimale totaldeposition af ammoniak beregnet fra etableringen af et staldanlæg

Sag BS-26317/2022-HJR
Dom afsagt den 19. april 2023

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. som mandatar for A
mod
Miljø- og Fødevareklagenævnet

I marts 2014 købte A’s anpartsselskab et husdyrbrug, der bl.a. omfattede to staldanlæg etableret i henholdsvis 1972 og 1992-93. Husdyrbruget ligger i nærheden af et Natura 2000-område og er omfattet af lovgivningens særlige krav til maksimal totaldeposition af ammoniak. I forbindelse med kommunens revurdering af husdyrbrugets miljøgodkendelse i 2019 blev det beregnet, at husdyrbruget ikke overholdt kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak. Kommunen udstedte derfor påbud om husdyrbrugets overholdelse af totaldepositionskravet senest ved udgangen af 2030. Kommunen fastsatte fristen bl.a. under hensyn til staldanlæggenes restlevetid regnet fra en række renoveringsarbejder foretaget i 2015. Efter klage fra A ændrede Miljø- og Fødevareklagenævnet påbuddet, således at husdyrbruget senest ved udgangen af 2021 skulle overholde totaldepositionskravet. Klagenævnet henviste i den forbindelse til, at staldanlæggenes restlevetid skulle regnes fra etableringen – og ikke fra renoveringen – og dermed var udløbet på revurderingstidspunktet.

For Højesteret angik sagen, om der var grundlag for at ophæve klagenævnets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling. Der var enighed om, at husdyrbruget på revurderingstidspunktet ikke overholdt kravet til maksimal totaldeposition af ammoniak efter reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, og tvisten angik alene den frist, som klagenævnet fastsatte for husdyrbrugets overholdelse af totaldepositionskravet.

Højesteret tiltrådte, at den forventede restlevetid for husdyrbrugets staldanlæg må forstås som staldanlæggets forventede restlevetid beregnet fra etableringstidspunktet. Højesteret udtalte desuden, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte klagenævnets vurdering af staldanlæggenes forventede restlevetid regnet fra etableringstidspunkterne, og at afgørelsen ikke var uproportional. Der var dermed ikke grundlag for at ophæve klagenævnets afgørelse og hjemvise sagen til fornyet behandling.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.

Læs hele dommen i sag BS-26317/2022-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-26317/2022-HJR i Domsdatabasen