Maskeret udlodning og frister for forhøjelse af skatteansættelser

Sag BS-33581/2022-HJR
Dom afsagt den 7. september 2023

Skatteministeriet
mod
A

A var ejer af X ApS. A’s samlever, B, havde i 2007-2011 foretaget hævninger på i alt ca. 4,9 mio. kr. fra X ApS’ bankkonti. De væsentligste spørgsmål for Højesteret var, om der for indkomstårene 2007-2011 var grundlag for at udlodningsbeskatte A for de hævninger, som B havde foretaget, og om forhøjelsen af A’s skatteansættelser som følge af udlodningsbeskatningen var sket inden for de forskellige frister, der fulgte af skatteforvaltningsloven.

Højesteret var enig med landsretten i, at der var grundlag for at udlodningsbeskatte A af hævningerne for indkomstårene 2007-2011, fordi A var ejer af X ApS, og det ikke var godtgjort, at hævningerne var anvendt til at dække X ApS’ udgifter eller udgjorde lån, og da hævningerne måtte anses for at have passeret A’s økonomi.

Det var ubestridt, at fristen for at forhøje A’s skatteansættelse for 2011 var overholdt.

For så vidt angår forhøjelserne af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 var Højesteret enig med landsretten i, at forhøjelserne var omfattet af den forlængede ligningsfrist på 6 år, og at forhøjelserne var sket inden for denne frist.

Med hensyn til forhøjelserne af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008, der alene kunne foretages efter reglerne om ekstraordinær ansættelse, var spørgsmålet, om A eller nogen på hendes vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget ansættelserne for disse indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Højesteret udtalte, at A groft uagtsomt havde bevirket, at SKAT havde foretaget ansættelserne for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Højesteret lagde vægt på bl.a., at A var registreret som ejer og direktør af X ApS, at der i de omhandlede år havde været problemer med selskabets bogholderi, og at der var tale om mange hævninger foretaget i årene 2007 og 2008 på i alt ca. 1 mio. kr.

Spørgsmålet var herefter, om SKATs varsling af den ekstraordinære ansættelse den 24. februar 2015 vedrørende indkomstårene 2007 og 2008 var sket senest 6 måneder efter, at SKAT var kommet til kundskab om, at A’s skatteansættelse var urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldtes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos A eller hendes repræsentant.

Politiet havde i september 2013 indledt en efterforskning rettet mod B for grov skattesvig vedrørende de nævnte hævninger. Den 30. september 2014 sendte politiet sagen til SKAT og oplyste, at der ikke ville blive foretaget afhøring af B i skattesvigssagen. Højesteret udtalte, at SKAT først efter den 30. september 2014 kunne lægge til grund, at der ikke ville fremkomme yderligere oplysninger, der kunne belyse, hvad de nævnte hævninger var anvendt til, og om A havde handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Varslingsfristen på 6 måneder løb således først fra den 30. september 2014, og da varslingsbrevet var sendt den 24. februar 2015, var varslingsfristen på 6 måneder overholdt. Der kunne således også ske forhøjelse af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-33581/2022-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-33581/2022-HJR i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-33581/2022-HJR i Domsdatabasen