Gå til sidens indhold

Retten i Kolding

22 jun 2021

Retten i Kolding

Forældet tilbagebetalingskrav vedrørende afdrag på skattegæld

Skatteforvaltningen blev frifundet for en borgers krav om tilbagebetaling af afdrag på en skattegæld, fordi tilbagebetalingskravet var forældet

Sagsnummer: BS-4511/2019-KOL

Sagen kort fortalt

Sagen var anlagt den 30. januar 2019 af en borger mod Skatteforvaltningen og vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt borgeren havde krav på tilbagebetaling af afdrag på 77.000 kr. af skattegæld, der måtte anses for forældet.

I oktober 2009 skrev SKAT til borgeren, at hans restgæld udgjorde ca. 826.000 kr., som han fra den 1. december 2009 skulle afdrage med en ydelse på 1.400 kr. om måneden. Den 1. december 2009 påbegyndte borgeren afdragsordningen i overensstemmelse hermed.

Den 22. september 2015 skrev SKAT til borgeren, at hans afdragsordning ophørte, fordi SKAT havde besluttet at standse alle automatiserede inddrivelsesskridt via det digitale inddrivelsessystem EFI, idet der var konstateret problemer med IT-systemet.

Den 13. juni 2017 anmodede borgeren SKAT om tilbagebetaling af de betalte afdrag.

Den 25. januar 2018 skrev SKAT til borgeren, at man agtede at træffe afgørelse om, at hans gæld til SKAT skulle afskrives. SKAT skrev også, at afdrag sket efter den 13. juni 2014 kunne tilbagebetales, men at der ikke kunne ske tilbagebetaling af ældre afdrag, idet en borgers krav på tilbagebetaling forældes efter forældelseslovens § 3, hvor forældelsesfristen er 3 år.

Borgerens advokat svarede, at borgeren havde krav på tilbagebetaling for en periode på 10 år, idet forældelsesfristen havde været suspenderet efter forældelseslovens § 3, stk. 2, fordi borgeren havde været i uvidenhed om de faktiske omstændigheder, som begrundede hans krav.

Sagens udfald

Retten fastslog, at borgerens tilbagebetalingskrav var undergivet en forældelsesfrist på 3 år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, og at kravet stiftes på betalingstidspunktet, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1, ligesom forældelsesfristens begyndelsestidspunkt derfor som udgangspunkt er betalingstidspunkterne for de enkelte afdrag.

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 2, at hvis en fordringshaver er ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældelsesfristens begyndelsestidspunkt først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab hertil.

Højesteret har fastslået, at en suspension af forældelsesfristen på 3 år i henhold til denne bestemmelse forudsætter ukendskab til faktiske forhold, og at der skal foreligge helt særlige omstændigheder for at fravige dette udgangspunkt.

Borgeren i sagen var ikke ubekendt med faktiske forhold i sagen, men med retsreglerne om forældelse. Da han derfor befandt sig i en såkaldt retsvildfarelse, kunne der ikke ske suspension af forældelsesfristen. Borgerens tilbagebetalingskrav var derfor forældet efter 3-års-reglen, og skatteforvaltningen blev frifundet.

Borgeren skulle betale sagsomkostninger med 31.250 kr.

Sagen var en tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 17. juni 2021.