Gå til sidens indhold

Retten i Næstved

16 apr 2024

Retten i Næstved

Kirkerup-sagen - oplysninger til pressen og tilhørere

Sagen er berammet ved Retten i Næstved som en nævningesag, den 14. og 15. maj, 21. og 22. maj, 24. maj, 28. og 29. maj, 3. og 4. juni, 13. og 14. juni, 17. og 19. juni og 28. juni 2024.

Sagens berammelse

Sagen er berammet ved Retten i Næstved som en nævningesag, den 14. og 15. maj, 21. og 22. maj, 24. maj, 28. og 29. maj, 3. og 4. juni, 13. og 14. juni, 17. og 19. juni og 28. juni 2024. Alle retsdage er berammet fra kl. 9.30 til 15.30.

Der er endvidere afsat den 27. maj og 18. juni som yderligere retsdage, hvis der bliver behov herfor. Ifølge den foreløbige tidsplan lægges der op til, at skyldkendelse kan afsiges den 28. juni, kl. 9.30 og dom afsiges den 28. juni, kl. 15.00.

Ændringer kan forekomme.

Adgang til retssalen mv.

Sagen behandles i nævningeretssalen, som er rettens retssal 6.

Indgang skal ske via rettens hovedindgang med indgang fra Gardehusarvej. Hovedindgangen mod gården ved Garnisonsvej vil være lukket under sagen og kan ikke benyttes. Man vil alene kunne forlade bygningen via hovedindgangen mod Gardehusarvej. Alle andre udgange vil være lukkede.

Der er i alt ca. 65 pladser i nævningeretssalen til tilhørere og pressen.

Der kan alene på forhånd reserveres pladser i nævningeretssalen til nære pårørende, hvilket allerede er sket gennem forsvarsadvokaten og bistandsadvokaterne.

Der kan som udgangspunkt på forhånd reserveres pladser i nævningeretssalen til presserepræsentanter fra landsdækkende danske medier samt lokalt medie. Der vil være en plads pr. medie.

Anmodning om forhåndsreservation fra presserepræsentanter skal fremsendes til mailadressen kirkerup.nae@domstol.dk senest den 29. april 2024.


Øvrige presserepræsentanter
kan overvære retshandlingen via videoforbindelse med lyd, idet der i rettens retssal 8 etableres presserum. Det er forventningen, at der herved vil være tilstrækkeligt med pladser til pressen.

Øvrige tilhørere har adgang til et begrænset antal pladser i nævningeretssalen og et begrænset antal pladser i retssal 9, hvorfra tilhørerne kan overvære retshandlingen via videoforbindelse med lyd. Der vil samlet i nævningeretssalen og retssal 9 være ca. 65 pladser til øvrige tilhørere.

På retsdagene vil der ved ovennævnte hovedindgang være opsat afgrænsninger til at presserepræsentanter til retssal 8 og øvrige tilhørere til nævningeretssalen og retssal 9 kan stå i kø.

Der vil endvidere være køafgrænsning til de presserepræsentanter, der har reserverede pladser i nævningeretssalen samt personer der skal til andre retssale og rettens øvrige afdelinger.

Der vil til øvrige tilhørere og presserepræsentanter (der skal forevises pressekort, som kan være et gyldigt dansk eller et internationalt udstedt pressekort) til retssal 9 blive udleveret numre til det begrænsede antal pladser. Numrene giver kun adgang den pågældende retsdag og skal kunne forevises ved indgang til retssalene. Der udleveres kun numre en gang om dagen.

Der vil være adgangskontrol ved rettens hovedtrappe og det vil ikke være tilladt for tilhørere at medbringe mobiltelefon eller smartwatch i nævningeretssalen eller retssal 9. Hvis mobiltelefon eller smartwatch medbringes, skal de opbevares aflåst ved adgangskontrollen, for at få adgang til retssalene.

Det må forventes at det vil tage nogen tid at komme gennem adgangskontrollen og derfor opfordres man til at komme i god tid. Hovedindgangen forventes at blive åbnet på de ovennævnte retsdage, kl. 8.00.

TV-transmission af domsafsigelsen

Retten har ved kendelse af den 27. marts 2024 givet tilladelse til, at TV 2 optager billeder og lyd fra retsformandens oplæsning af dommens konklusion.

Mod deltagelse i omkostningerne skal tv-stationen stille såvel billeder som lyd til rådighed efter de sædvanlige retningslinjer og aftaler for andre medier.

Billedoptagelse

Opmærksomheden henledes på, at det efter retsplejelovens § 32, stk. 5, er forbudt at foretage billedoptagelse i rettens bygninger uden rettens tilladelse. Der må derfor hverken før, under eller efter domsafsigelsen optages billeder inde i rettens bygning.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at det efter retsplejelovens § 32, stk. 6, er forbudt at foretage billedoptagelse uden for rettens bygninger af tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i sagen, medmindre de pågældende har samtykket i dette.

Adgang til wi-fi

Der er trådløst netværk tilgængeligt i hele retsbygningen. Se vejledning her.