Gå til sidens indhold

Retten i Næstved

17 sep 2021

Retten i Næstved

Enigt nævningeting har frifundet en mand for forsøg på drab m.m.

Dom afsagt: 17. september 2021

Enigt nævningeting har frifundet en mand for forsøg på drab og besiddelse af et skydevåben med tilhørende ammunition på offentligt tilgængeligt sted i tilknytning hertil.

Skyldkendelse afsagt den 17. september 2021 kl. 14.45 af Retten i Næstved i sag SS 4108/2021.

Et enigt nævningeting har den 17. september 2021 frifundet en nu 25-årig mand fra Korsør for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 81 b, den 8. marts 2020 omkring kl. 01.00 i forbindelse med, at der blev affyret 2 skud mod stuevinduet i en stuelejlighed i Korsør, hvor der opholdt sig flere personer, der dog ikke blev ramt. Manden blev endvidere frifundet for en subsidiær tiltale for at have forvoldt nærliggende fare for de tilstedeværendes liv eller førlighed efter straffelovens § 252, stk. 1 jf. § 81 b, og for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, ved på offentligt tilgængeligt sted og under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af det skydevåben med tilhørende ammunition, der blev anvendt til at skyde med.

Nævningetinget fandt det ikke bevist, at den pågældende mand, der havde nægtet sig skyldig, er gerningsmand til skyderiet.

Manden blev fundet skyldig i et hæleriforhold og overtrædelse af færdselsloven, som han havde erkendt.

Manden, der har været frihedsberøvet siden den 23. marts 2020, blev løsladt.