Gå til sidens indhold

Retten i Nykøbing Falster

28 jun 2022

Retten i Nykøbing F.

Dom i nævningesag om forsøg på grov vold, trusler mv

Frifundet for forsøg på røveri, men dømt for forsøg på grov vold med en kniv og trusler

Et enigt nævningeting ved Retten i Nykøbing Falster har den 28. juni 2022 fundet en 30-årig mand skyldig i forsøg på grov vold, trusler og overtrædelse af knivloven ved den 26. november 2021 i REMA 1000 i Rødby at have truet kunder og ansatte med en kniv og efterfølgende flere gange at have stukket ud efter en kassemedarbejder med kniven. Manden var tillige tiltalt for forsøg på røveri, men blev frifundet herfor, fordi retten ikke mente, at det var bevist, at tiltalte, der var psykisk syg, prøvede at få et økonomisk udbytte.

Manden, der blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling uden nogen længstetid, valgte at tage betænkningstid med henblik på at overveje, om dommen skal ankes. Han blev fortsat varetægtsfængslet efter dom.