Til kommunale sagsbehandlere

Du kan i Håndbog til behandling af sager omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (pdf) samt i Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetninger læse mere om sagernes behandling.
Find skabelon til ungefaglig undersøgelse (word) her.
Find skabelon til kommunens indstilling (word) her.
Find skabelon til bilagsfortegnelse (word) her.

Du kan her se folder om Ungdomskriminalitetsnævnet (printvenlig udgave af folder). Du kan også se en video om Ungdomskriminalitetsnævnet og få mere baggrundsviden i det tilhørende vejledningsark til fagprofessionelle (printvenlig udgave af vejledningsark).

Barnet/den unge vil ofte have brug for at se og gennemgå materialet sammen med en fagprofessionel og få gennemgået forløbet i nævnet. Video og folder bør derfor indgå i den kommunale sagsbehandlers dialog med barnet/den unge før nævnsmødet.  

Hvad skal kommunen gøre: Kommunen sender sagens akter til Ungdomskriminalitetsnævnet. Sagens akter omfatter indstilling, ungefaglig undersøgelse, henvisning, eventuel dom samt øvrige relevante bilag. Kommunen skal navngive bilagene med fortløbende bilagsnumre. Bilagene skal sendes enkeltvis i PDF-format med en filtitel, der svarer til bilagsnummeret. Eksempelvis Bilag 1 – Kommunens indstilling, Bilag 2 - Ungefaglig undersøgelse osv.  

Baggrund: For at nævnet kan træffe afgørelse på grundlag af de tilvejebragte oplysninger, skal nævnet have alle de bilag, som understøtter og ligger til grund for udarbejdelsen af den ungefaglige undersøgelse og indstillingen.

Eksempel: Kommunen har – efter der er indhentet en skoleudtalelse, udtalelse fra SSP og afholdt samtaler med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaverne – vurderet, at der skal indstilles til, at den unge skal passe sin skole og have tilknyttet en kontaktperson. Kommunen har citeret fra de relevante bilag i den ungefaglige undersøgelse og på den måde beskrevet det billede, som udtalelserne og referaterne fra samtalerne giver. Nævnet skal have mulighed for at læse alle relevante bagvedliggende bilag for at kunne træffe afgørelse på grundlag af oplysningerne heri, og kommunen skal derfor medsende skoleudtalelsen, udtalelsen fra SSP og referat fra samtalerne med barnet/den unge og forældrene.

Hvad skal kommunen gøre: Kommunen kan i nogle tilfælde udarbejde et tillæg til en ungefaglig undersøgelse i stedet for en ny ungefaglig undersøgelse. Hvis det er tilstrækkeligt at udarbejde et tillæg, skal kommunen udarbejde et selvstændigt dokument, hvor kommunen oplyser om udviklingen siden seneste nævnsmøde, herunder en status vedr. de foranstaltninger, som barnet/den unge er pålagt.

De nye oplysninger skal således ikke tilføjes i den tidligere ungefaglige undersøgelse.

Baggrund: Når et barn/en ung følger et forbedringsforløb, og sagen skal behandles på ny, er det i nogle tilfælde tilstrækkeligt at udarbejde et tillæg til den ungefaglige undersøgelse. Det er tilfældet, hvis kommunen vurderer, at den eksisterende ungefaglige undersøgelse sammen med et tillæg i tilstrækkelig grad underbygger den indstilling, der fremsendes til brug for et nyt nævnsmøde.

Eksempel: Det vil f.eks. være relevant at sende et tillæg, hvis der er udarbejdet en ungefaglig undersøgelse til første nævnsmøde, som fortsat kan underbygge det, kommunen nu indstiller til ved det nye nævnsmøde. 

Hvad skal kommunen gøre: Når kommunen udfærdiger indstillingen til nævnet i sager, der omhandler grovere personfarlig kriminalitet, skal det fremgå, om kommunen indstiller til anbringelse. Hvis kommunen ikke indstiller til anbringelse, skal kommunen redegøre for baggrunden herfor. Herved kan nævnet tydeligt se, hvilke overvejelser kommunen har gjort sig, så nævnet ved behandlingen af sagen kan inddrage kommunens overvejelser i drøftelserne af sagen.

Baggrund: Når barnet/den unge er henvist til nævnet for at have begået grovere personfarlig kriminalitet, skal nævnet ifølge ungdomskriminalitetsloven overveje, om der er grundlag for at anbringe barnet/den unge uden for hjemmet. Det skyldes, at grovheden af kriminaliteten i sig selv kan indikere, at der er tale om et barn/en ung med svære sociale problemer.

Eksempel: Nævnet vil i en sag, hvor en ung er henvist på baggrund af at have slået en anden i hovedet med en flaske (grov vold efter straffelovens § 245), være forpligtet til at overveje, om den unge skal anbringes uden for hjemmet.

Ved grovere personfarlig kriminalitet forstås overtrædelse af følgende bestemmelse i straffeloven:

• Straffelovens § 119, stk. 1, vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
• Straffelovens § 119 b, angreb med genstande mod en person i offentlig tjeneste eller hverv
• Straffelovens § 180, ildspåsættelse under skærpende omstændigheder
• Straffelovens § 216, herunder, jf. § 225, voldtægt
• Straffelovens § 222, herunder, jf. § 225, samleje med et barn under 15 år
• Straffelovens §§ 237-239, forsætligt drab
• Straffelovens § 241, 1. pkt., 2. led, uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
• Straffelovens §§ 245-246, grov vold og særlig grov vold
• Straffelovens § 249, 1. pkt., 2. uagtsom legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder
• Straffelovens § 250, hensættelse i hjælpeløs tilstand
• Straffelovens §§ 261 og 262 a frihedsberøvelse og menneskehandel
• Straffelovens § 281, jf. § 286, afpresning af særligt grov beskaffenhed
• Straffelovens § 288, røveri

Hvad skal kommunen gøre: Når et barn/en ung ifølge ungdomskriminalitetsloven har ret til en advokat i forbindelse med nævnsmødet, skal kommunen høre både barnet/den unge og forældrene, om de ønsker en advokat beskikket, og i givet fald om det skal være en specifik advokat. Hvis barnet/den unge og/eller forældre ønsker advokatbistand, skal kommunen orientere sekretariatet herom, herunder om eventuelle ønsker til en specifik advokat. Hvis en specifik advokat ikke kan deltage i det fastlagte nævnsmøde, vil sekretariatet finde en anden advokat. Sekretariatet beskikker advokaterne og sender akter til dem.

Baggrund: Unge, der er fyldt 12 år, og forældre, skal tilbydes gratis advokatbistand, hvis sagen i nævnet omhandler nedenstående:

• Anbringelse med samtykke
• Anbringelse uden samtykke
• Tilbageholdelse i forbindelse med en anbringelse
• Samvær og kontakt i forbindelse med en anbringelse
• Sager, der behandles som følge af en genbehandlingsfrist
• Ændring af anbringelsessted
• Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehjem.

Barnet/den unge og forældre har i alle sager, der behandles på et nævnsmøde, mulighed for selv at betale for advokatbistand.

Barnet/den unge og forældre må ikke have samme advokat eller advokater fra samme advokatkontor. Hvis forældrene ikke har samme indstilling til, om barnet/den unge for eksempel skal anbringes, skal forældrene tilbydes hver deres advokat.

Eksempel: Hvis kommunen indstiller til anbringelse i en sag, hvor den unge og forældre samtykker til anbringelse, skal den unge og forældre have tilbud om gratis advokatbistand.

Hvad skal kommunen gøre: Når kommunen oplyser sagen og afholder samtaler med barnet/den unge og forældrene, skal kommunen spørge barnet/den unge og forældrene, om barnet/den unge ønsker bestemte ressourcepersoner indkaldt til nævnsmødet.  Kommunen skal herefter i sin indstilling til nævnet angive, hvilke ressourcepersoner, der efter kommunens opfattelse bør deltage på nævnsmødet. Kommunen giver besked til de relevante ressourcepersoner om tid og sted for nævnsmødets afholdelse.

Baggrund: Når Ungdomskriminalitetsnævnet behandler en sag, vil der kunne deltage ressourcepersoner for barnet/den unge i mødet i nævnet.

Ressourcepersoner er personer i barnets/den unges netværk, der kan spille en central rolle for barnets/ den unges fremadrettede trivsel.

Det er ikke afgørende, om en ressourceperson er i familie med barnet/den unge. En ressourceperson kendetegnes ved sit særlige forhold til barnet/den unge og sin indsigt i barnets/den unges forhold.

Der kan for eksempel være tale om en fætter, kusine, onkel, tante, pædagog, skolelærer, fodboldtræner, spejderleder eller kontaktperson. Det afgørende er, om den pågældende må anses for at have en sådan relation til barnet/den unge, at den pågældende kan spille en væsentlig rolle i det fremadrettede forløb, og at den pågældende ønsker at udfylde denne rolle.

Det er frivilligt, om eventuelle ressourcepersoner ønsker at deltage i nævnsmødet og bistå i det videre forløb.

Eksempel: Barnet/den unge har i en længere periode haft svært ved at passe sin skole. Efter at barnet/den unge har fået en ny klasselærer, er der sket en positiv ændring, og barnet/den unge er begyndt at komme i skole og deltage aktivt i undervisningen, fordi barnet/den unge føler, at klasselæreren forstår barnet/den unge. Det vil i sådan en situation være relevant, at klasselæreren deltager i nævnsmødet.

Hvad skal kommunen gøre: Når kommunen oplyser sagen og afholder samtaler med barnet/den unge og forældrene, skal kommunen spørge barnet/den unge og forældre, om de ønsker, at en bisidder deltager ved mødet i nævnet, herunder hvis en eller flere af parterne normalt har en bisidder med til mødet med kommunen.  Kommunen skal i sin indstilling til nævnet angive, hvis en part ønsker en bisidder til stede under nævnsmødet. Det er parten selv, der har ansvaret for at oplyse bisidderen om mødet.

Baggrund: Når Ungdomskriminalitetsnævnet behandler en sag, vil der kunne deltage bisiddere sammen med barnet/den unge og forældrene på mødet i nævnet.

En bisidder er en støtteperson, som en eller flere af parterne kan have ved sin side under mødet, og som kan hjælpe med at holde styr på, hvad der er blevet sagt og besluttet under nævnsmødet. Særligt når parterne ikke er berettigede til at få beskikket en advokat, kan en bisidder være relevant.

En bisidder har alene en støttende rolle, hvorfor bisidderen ikke skal foretage noget aktivt i forbindelse med nævnsmødet.

Eksempel: Hvis barnet/den unge eller forældrene er usikre på, hvordan nævnsmødet foregår, kan de finde en tryghed i, at der til nævnsmødet er personer, de kender, som også hører, hvad der bliver sagt og truffet afgørelse om. 

Hvad skal kommunen gøre: Kommunen skal i sager vedrørende unge i alderen 15-17 år, i en række tilfælde (se nedenfor), samt når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge, hurtigst muligt oplyse sekretariatet om, at nævnet skal bistås af en børnesagkyndig. Oplysningen kan gives på et telefonmøde med nævnets sekretariat eller i indstillingen til nævnet under punktet ”Øvrige forhold”.

Baggrund:

Nævnet skal bistås af en børnesagkyndig i følgende sager vedrørende unge i alderen 15-17 år:

1. Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32
2. Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4
3. Anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner eller afdelinger, jf. § 15
4. Anbringelse på sikrede institutioner, jf. § 16
5. Anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17
6. Tilbageholdelse i forbindelse med anbringelse, jf. § 18, stk. 1
7. Samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller 32, stk. 2
8. Opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23
9. Ændring af anbringelsessted, jf. § 24

Nævnsformanden kan endvidere, når det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge, beslutte, at en børnesagkyndig skal bistå nævnet under nævnsmødet.

I sager vedrørende 10-14-årige, vil nævnets sekretariat altid sørge for at indkalde en børnesagkyndig.

Eksempel: I en sag med en ung i alderen 15-17 år, hvor kommunen indstiller til anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, skal kommunen hurtigst muligt oplyse sekretariatet herom, så sekretariatet kan indkalde en børnesagkyndig til nævnsmødet.

I en sag med en ung i alderen 15-17 år, der for eksempel har psykiske udfordringer, skal kommunen endvidere oplyse sekretariatet herom. Nævnsformanden kan herefter beslutte, at en børnesagkyndig skal medvirke på nævnsmødet, hvis det skønnes særdeles påkrævet af hensyn til den unge.