Opholdsforbud i nattelivet

Sagsnummer: Straffesag 4216/2022

Sagen kort fortalt

En 34-årig kvinde fra Kolding var tiltalt og blev dømt for vold over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er særligt udsat for vold, idet hun den 26. februar 2022 kl. ca. 03.40 havde slået en dørmand på en beværtning i Kolding.

Anklagemyndigheden krævede, ud over fængselsstraf, at tiltalte i et nærmere bestemt tidsrum skulle idømmes forbud mod i tidsrummet fra kl. 00.00 til kl. 05.00 at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør af § 6 b i lov om politiets virksomhed og offentliggjort på politiets hjemmeside www.politi.dk.

Den tiltalte havde erkendt sig delvis skyldig.

Dommens resultat

Retten fandt det bevist, at den tiltalte havde slået dørmanden to gange i ansigtet med flad hånd, og for dette blev hun straffet med ubetinget fængsel i 40 dage.

Retten udtalte videre:

”(…) Forholdet blev begået ca. kl. 03.40 på et serveringssted, og volden er således begået i nattelivet eller i tilknytning til tiltaltes færden i nattelivet.

Det beror på en konkret vurdering, om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, herunder om det må antages, at der er fare for, at tiltalte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Tiltalte blev i 2015 straffet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. Forholdet angik voldsudøvelse i form af slag og spark mod en buschauffør ca. kl. 21.30 på en busholdeplads. Forstraffen angår således ikke et forhold, der er begået om natten, og tiltalte er ikke i øvrigt tidligere straffet for overtrædelse af bestemmelser omfattet af straffelovens § 79 c, som det var tilfældet i afgørelsen U.2022.3004V.

Efter en samlet vurdering af tiltaltes forstraf sammenholdt med omstændighederne, hvorunder den nu begåede vold er blevet begået, finder retten efter en konkret vurdering, at et opholdsforbud ikke vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed, hvorfor påstanden herom ikke tages til følge, jf. straffelovens § 79 c, stk. 1, jf. stk. 2.”

Kvinden blev derfor frifundet for kravet om opholdsforbud.

Sagen var en domsmandssag, og dommerne var enige om dommens resultat.

Den tiltalte ville ikke anke dommen.

Anklagemyndigheden vil inden for 14 dage fra domsdatoen beslutte, om dommen skal ankes.

I dommen har retten også henvist nærmere til forarbejderne til straffelovens regler om opholdsforbud:

”Straffelovens § 62, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 1426 af 17. december 2019 (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste i sager om vold). Af forarbejderne fremgår følgende, jf. lovforslag nr. 10 af 2. oktober 2019:

"...

Det følger af straffelovens § 62, stk. 1, at såfremt betinget dom efter reglerne i straffelovens §§ 56 og 57 ikke findes tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

...

Det foreslås at ændre "Såfremt" til "Findes" i straffelovens § 62, stk. 1. Det foreslås endvidere som en konsekvensændring, at ordene "ikke findes tilstrækkelig" erstattes af "ikke tilstrækkelig".

...

Med ændringen er det forudsat, at en del af de sager om vold, som i dag afgøres med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, fremover som det helt klare udgangspunkt vil skulle afgøres med ubetinget fængsel.

For så vidt angår sager om simpel vold, jf. straffelovens § 244, stk. 1, foreslås det således for det første, at der som det helt klare udgangspunkt skal idømmes ubetinget fængsel i sager om overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, hvor den tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

...

Forslaget betyder for det første, at der fremover kun helt undtagelsesvist vil kunne idømmes betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis den tiltalte i sagen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Ved ligeartet kriminalitet forstås i denne sammenhæng vold eller anden personfarlig kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet forstås i denne sammenhæng navnlig som overtrædelse (og forsøg på overtrædelse) af bestemmelser omfattet af straffelovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme, kapitel 26 om forbrydelse mod den personlige frihed, § 119 om vold og trusler mod en person i offentlig tjeneste eller hverv, § 123 om vidnetrusler, § 180 om ildspåsættelse under skærpende omstændigheder, seksualforbrydelser omfattet af §§ 216-225, § 266 om trusler, § 281 om afpresning og § 288 om røveri.

Den foreslåede ændring er en skærpelse i forhold til praksis i dag, hvor betinget dom med vilkår om samfundstjeneste navnlig anvendes ved førstegangsovertrædelser, men dog også i relativt høj grad ses anvendt i praksis i sager om vold i gentagelsestilfælde.

Det foreslås derfor, at der fremover som det helt klare udgangspunkt ikke vil kunne idømmes betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste i tilfælde, hvor den tiltalte tidligere er straffet for vold eller anden ligeartet personfarlig kriminalitet, uanset om den pågældende på tidspunktet for domsafsigelsen har gode personlige forhold.

Der vil dog eksempelvis undtagelsesvist kunne idømmes betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste, hvis den ligeartede kriminalitet er begået mere end fem år, før det nye forhold blev begået. Dette vil dog forudsætte, at den tiltalte var under 18 år, da han eller hun begik den ligeartede kriminalitet, og i dag har meget gode personlige forhold.

Det er derudover en forudsætning, at der ikke er andre omstændigheder, som taler imod, at der i den konkrete sag idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste.

Det betyder, at der eksempelvis vil kunne idømmes en betinget fængselsstraf med vilkår om samfundstjeneste i en sag om simpel vold, hvor den tiltalte seks år tidligere - hvor den pågældende var 17 år - er straffet for vold, men hvor den tiltalte nu har meget gode personlige forhold, og hvor den aktuelle vold har medført begrænsede skader.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med de principper, der ligger bag straffelovens § 247, stk. 1, hvoraf det følger, at hvis nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i straffelovens §§ 244-246, begås af en person, der tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve.

..."

Af forarbejderne til straffelovens § 79 c fremgår følgende, jf. lovforslag nr. 189 af 10. marts 2021:

"...

2.1.3.1. Betingelser for at idømme et opholdsforbud

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens § 79 c, der giver mulighed for, at personer, der idømmes fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af straffelovens §§ 119, 119 b, 123, 134 a, 192 a, § 244, stk. 1, §§ 245 og 246, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1, §§ 266, 288 og 291, af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller af lovgivningen om knive og blankvåben, ved dommen kan gives et opholdsforbud.

...

Et opholdsforbud vil kunne gives, uanset hvilken af de i den foreslåede § 79 c, stk. 1, nævnte bestemmelser eller særlove, den pågældende dømmes for at have overtrådt, og det vil som udgangspunkt være uden betydning, hvor lang den idømte fængselsstraf er. Det forudsættes dog, at der normalvis vil skulle være tale om betinget eller ubetinget fængselsstraf på 30 dage eller derover, før et opholdsforbud er relevant. Opholdsforbud vil dog også efter omstændighederne kunne være relevant, hvis der idømmes en lavere straf, men hvor der f.eks. er tale om, at den pågældende gentagne gange tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet eller for kriminalitet, der er begået i nattelivet.

...

2.1.3.1.1. Et opholdsforbud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, vil alene være relevant, hvor forholdet, der giver anledning til opholdsforbuddet, er begået i nattelivet eller i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet.

Det vil således være relevant at idømme et opholdsforbud, hvis forholdet er begået i aften- og nattetimerne eller på anden vis er begået i tilknytning til den dømtes færden i nattelivet. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdet er begået en tidlig morgen i forlængelse af, at den pågældende har opholdt sig på en natklub, bar eller lignende.

Det afgørende vil være, at et forbud på grund af karakteren af den begåede kriminalitet vurderes at ville virke forebyggende i forhold til ny ligeartet kriminalitet. Der vil i den forbindelse f.eks. kunne lægges vægt på, om forholdet er begået på eller i tilknytning til et serveringssted eller i eller i tilknytning til en nattelivszone.

Et opholdsforbud vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan færdes og opholde sig i nattelivet. Domstolene vil i den forbindelse skulle vurdere, om det må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Et opholdsforbud vil endvidere skulle være proportionalt med den begåede kriminalitet. Den tidsmæssige udstrækning af et forbud vil i den forbindelse skulle indgå i proportionalitetsvurderingen. Det må antages, at et opholdsforbud meddelt for en periode på omkring 3 måneder almindeligvis vil være proportionalt, hvis der idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf i omegnen af 30 dage, også i førstegangstilfælde.

...

Til nr. 1

...

Et opholdsforbud vil skulle idømmes af domstolene efter en konkret vurdering af, om et opholdsforbud vil være egnet og nødvendigt for at forebygge nye lovovertrædelser af lignende beskaffenhed ved at sikre, at den dømte i en periode ikke kan færdes og opholde sig i nattelivet. Domstolene vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om det må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet.

Det vil som udgangspunkt altid være tilfældet, hvis der er tale om gentagelsestilfælde.

Opholdsforbud vil dog også kunne gives i førstegangstilfælde, hvis det kan antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny ligeartet kriminalitet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor forbrydelsen er af grovere karakter, hvorved den dømte har demonstreret en vis voldsparathed. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forholdet er begået af flere i forening, er begået over for flere ofre, eller der er tale om flere voldelige overfald af samme offer. Det kan også være tilfældet, hvis den pågældende har været i besiddelse af særligt farlige våben.

Det vil bero på rettens skøn, om det pådømte forhold er af en sådan karakter, at der kan gives forbud i tilfælde, hvor den dømte ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

Et opholdsforbud vil endvidere skulle være proportionalt med den begåede kriminalitet. Den tidsmæssige udstrækning af et forbud vil i den forbindelse skulle indgå i proportionalitetsvurderingen. Det må antages, at et opholdsforbud meddelt for en periode på omkring 3 måneder almindeligvis vil være proportionalt, hvis der idømmes en betinget eller ubetinget fængelsstraf i omegnen af 30 dage, også i førstegangstilfælde. (…)”

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 27. juni 2022.