Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten har særlig fokus på retsmægling og forligsmægling i alle typer sager.

Retsmægling

Retsmægling er en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler i fortrolighed hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på deres problem. Mægleren kan ikke træffe afgørelse i sagen. Det er mæglerens opgave at lede mæglingsprocessen. Mægleren hjælper parterne med at finde frem til de egentlige årsager til konflikten og hjælper parterne til at få en bedre forståelse for både deres egne og modpartens synspunkter.

Mægleren hjælper parterne til selv at finde frem til den løsning, som i størst muligt omfang tager hensyn til begge parters behov og interesser.

Hvem er retsmægler?

Retsmægleren er en dommer, en domstolsjurist eller en advokat, som har gennemgået en særlig ud­dannelse i retsmægling. Mægleren udpeges af retten. Parterne kan fremsætte ønsker om, at mægleren har særlige erfaringer eller eventuelt branchekendskab.

Sø- og Handelsretten har to uddannede retsmæglere

·      Retspræsident Lotte Wetterling

.      Sekretariatschef Mette Skov Larsen

De har gennemført Danmarks Domstoles retsmægleruddannelse og Center for Konfliktløsnings uddannelse i konfliktmægling.

Der er ligeledes udpeget en række advokater som retsmæglere.

Klik her for at finde listen over de udpegede advokater.

Hvorfor retsmægling ?

Når man finder ind til kernen, der ligger bag ved en konflikt, er det ikke altid, at en dom er den mest tilfredsstillende løsning for parterne.

Til forskel fra en retssag eller traditionel forligsmægling ved domstolene bliver der ved retsmægling sat fokus på, hvorfor parterne er uenige, og hvordan de bedst kommer videre. Det gør det lettere for parterne at fortsætte et eventuelt samarbejde efter mæglingen, og det giver bedre mulighed for at nå frem til en mere varig løsning.

Retsmægling er ofte en mindre tidskrævende måde at løse konflikter på. 

Hvordan foregår retsmægling?

Retsmægleren holder møde med parterne. Hvis parterne har advokater, aftaler man, om advokaterne skal deltage. Gennem samtaler forsøger man i fællesskab at fastlægge omfanget af parternes konflikt og baggrunden herfor, og man taler om, hvordan parterne i fællesskab kan nå frem til en løsning.

Mæglingsmødet kan foregå i et af rettens lokaler eller et andet sted, som retsmægleren og parterne aftaler. Hvis retsmægleren er advokat, kan mødet foregå på advokatens kontor.

Retsmægleren planlægger i samråd med parterne retsmæglingens forløb. Normalt skal begge parter være personligt til stede. Hvis parten er et selskab o. lign., skal parten give møde ved en person, som kan disponere i sagen. Det kan eventuelt aftales, at mægleren skal afholde møde med parterne hver for sig.

Hvornår afsluttes retsmægling

Retsmæglingen bliver afsluttet, når parterne når frem til en løsning på konflikten, eller hvis en af parterne ønsker det. Retsmægleren kan slutte retsmæglingen, uanset om parterne ønsker at fortsætte.Hvis parterne bliver enige om en løsning på deres konflikt, indgår de en aftale. Parterne kan vælge at forelægge løsningsforslaget for deres advokater eller andre rådgivere, inden de beslutter sig for, om de vil indgå en aftale.

Hvis retsmæglingen ikke resulterer i en løsning, fortsætter sagen ved retten som en almindelig retssag.

En stor del af de sager, der udtages til retsmægling, ender med en forligsmæssig løsning.

Hvem kan bruge retsmægling?

En sag kan være velegnet til retsmægling, uanset om den drejer sig om private forhold eller erhvervsforhold.

Det er en betingelse, at sagen er anlagt ved retten, og at begge parter er enige om retsmægling. Det er også en betingelse, at retten vurderer, at sagen egner sig til retsmægling.

Hvad koster retsmægling?

Retsmæglerens bistand er gratis, men hver part skal betale salær til egen advokat. Allerede betalt retsafgift tilbagebetales ikke, men der skal ikke betales berammelsesafgift i forbindelse med retsmægling.

Retsmægling er ofte mindre tidskrævende og dermed også billigere for parterne end en retssag eller traditionel forligsmægling.

Supplerende oplysninger

Du er velkommen til at henvende dig personligt eller telefonisk til retten, hvis du ønsker yderligere oplysninger om retsmægling. Du kan også skrive til post@shret.dk.

Læs om retsmægling på den fælles side for Danmarks Domstole.

Forligsmægling

Retsplejelovens § 268 pålægger retten at mægle forlig i alle civile sager, med mindre det på forhånd må antages, at mægling vil være forgæves.

Rammer for rettens forligsmægling er parternes påstande, de faktiske omstændigheder og de juridiske synspunkter, parterne har præsenteret for retten.

Udgangspunktet for rettens forligsmægling er gældende ret.

Mange forlig indgås imidlertid på mellemløsninger, som ikke kunne være blevet resultatet af en dom. I disse situationer er det en risikoafvejning, billighedsbetragtninger eller andre pragmatiske hensyn, som får parterne til at indgå forlig. Under forligsforhandlingerne kan parterne også selv vælge at inddrage forhold, som ikke indgår i retssagen, hvis de skønner, at dette kan føre til en løsning af konflikten.

Advokaternes rolle

Advokaterne medvirker aktivt til at rådgive deres klienter om både de praktiske og juridiske konsekvenser af et forslag til en forligsmæssig løsning, som udspringer af rettens forligsmægling.

Tidspunktet for foligsmægling

Tidspunktet for, hvornår det er hensigtsmæssigt at forsøge at forlige parterne, varierer fra sag til sag.

I Sø- og Handelsretten er det den dommer, der skal forestå hovedforhandlingen, der selv forbereder sagen.

Dommeren kan forsøge at forlige sagen allerede på det første retsmøde, som ofte afvikles over telefon, og hvor alene advokaterne deltager. Her vil retten have modtaget stævning og svarskrift. Retsmødets overordnede formål er imidlertid at tilrettelægge det videre forløb af sagen, og erfaringerne viser, at dette møde ofte ikke er særligt velegnet til forligsmægling, idet sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst på dette stade.

I nogle sager holdes der ikke møder mellem det første forberedende møde og hovedforhandlingen. I andre sager, som er mere kompliceret og langvarige, vil der blive afholdt flere forberedende møder. Disse kan imidlertid først og fremmest dreje sig om konkrete temaer, eller have til formål at sikre fremdriften i sagen, men forligsdrøftelser kan selvfølgelig komme på tale under sådanne møder.

I praksis er det imidlertid ofte først efter, at hovedforhandlingen har været afviklet, at retten mægler forlig, og det vil der oftest være på grundlag af en tilkendegivelse om, hvordan sagen vil falde ud, hvis der skal skrives dom i sagen.

Tilbud om forligsmægling

Sø- og Handelsrettens sager er ofte langvarige og komplicerede. I sådanne sager vil det være ressourcebesparende for alle involverede at afdække muligheden for forlig, hvis udviklingen i sagen under forberedelsen peger på, at en sådan løsning er mulig. Sø- og Handelsretten har derfor besluttet at fremme brugen af traditionel forligsmægling.

Parternes advokater vil ofte være de første, der kan identificere muligheden for et forlig, mens sagen er under forberedelse.

I alle civile sager kan parternes advokater i fællesskab eller individuelt når som helst under sagens forberedelse rette henvendelse til Sø- og Handelsretten med anmodning om, at der indkaldes til et egentligt forligsmøde.

Den dommer, som er retsformand på sagen, vil meget hurtigt indkalde til et fysiske møde, og rammen for rettens forligsmægling på dette møde vil være som beskrevet ovenfor.

Er der allerede berammet en hovedforhandling, aflyses denne kun, hvis der indgås forlig i forbindelse med forligsmødet.

Måtte en fejlslagen forligsmægling undtagelsesvis føre til, at retsformanden ikke finder at kunne beklæde retten under den efterfølgende hovedforhandling, vil Sø- og Handelsretten gøre alt hvad der er muligt, for at en anden dommer kan overtage den oprindeligt berammede hovedforhandling. Afholdelsen af et forligsmøde forventes derfor ikke i sig selv at forlænge sagsbehandlingstiden – tværtimod.

Sidst opdateret: 24. april 2020